HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

Den senmiddelalderlige befæstning Den middelalderlige befæstnings yngre faser tegnede sig kun svagt i udgravningsfeltet, både på grund af feltets orientering og på grund af afgravninger af voldtoppen. Ved hjælp af søgegrøfter bag udgravningsfeltet kunne der konstateres flere lag vest for bymuren, som har forhøjet volden ind mod byen. Det var ikke muligt at dan­ ne sig et nærmere indtryk af de yngre befæstningsfasers bredde eller højde, ligesom de yngre faser ikke kunne dateres som andet end senere end den ældste fase. Heldigvis flyder de skriftlige kilder mere rigeligt, når vi kommer op i senmiddelalderen, og det er derfor muligt at tegne et generelt billede af befæstningens udvikling, som kan støttes af spredte arkæologiske iagttagelser rundt omkring i byen. Poster i byens regnskaber viser en heftig byggeaktivitet, især i de første årtier af 1500-tallet.36 Der ses udgifter på hommeyder og skanser (tårne), byporte, bolværker eller blot til byggematerialer, men ofte opregnes kun afregninger med borgere, som har lagt penge ud for byen. Der er derfor svært at tegne et nøjagtigt billede af byggeaktiviteterne, og kun i eet enkelt tilfælde, i 1543, omtales den udgravede strækning på Kongens Nytorv specifikt.37 Omkring 1530 blev bymuren forstærket med en bagvedliggende vold »saa høi som muren er høi til«, hvorved »Vandringen ovenpaa Volden er bleven 16 alen bred«.38 Flere voldfaser bag bymuren på Kongens Nytorv kun­ ne stamme herfra. Der var tale om betragtelige udskrivninger, og de mange udgifter blev finansieret ved salg af byens ejendomme og lån. Eksempelvis måtte byen i 1530 bede Vor Frue om «ett kiærliictt Ion « på 600 lod sølv (svarende til ca. 86 kg) 39 for at komme « then menige fattige almwe Københaffns indbyggere til vndtsettning i vor store nødt oc trangh att bygge, befeste og opholle stadzenss miure oc volde mett«A° 1 1551 gav Christian III tilladelse til at benytte den indkomne told på fremmed vin og øl til udbedringsarbejder på byens befæstning, og ordet fremdeles tyder på, at det forhold havde været gældende et stykke tid. Det ændrede åbenbart ikke nævneværdigt på befæstningens stand, som af Frederik II i 1567 omtales som «megitt forfallditt«. I den forbindelse blev byens indtægter yderligere forbedret ved tilla­ delse til også at føre skat på malt til ølbrygning i selve byen.41 Det havde ikke den ønskede effekt, og i 1572 skrev Frederik et vredt 172