HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv

Der udtages en række prøver fra voldgravens gytjelag til analyse af makrofossiler.

vandmiljøet og dets ændringer under de to voldgravsfaser fra hen­ holdsvis før og efter Valkendorfs ombygning og under den efter­ følgende opfyldning foretaget under Christian IV.7 Gravens østlige udstrækning lå lige uden for udgravningsfeltet, men stigende lag antydede en begyndende voldgravskant. Gravens bredde har været mindst 10 m, men ikke meget mere. Der blev påvist ferskvandstørv i kote 0,4-0,6, hovedsagelig dannet af sumpplanter, der vokser på lavt vand. Vandstanden må derfor have ligget umid­ delbart herover, idet der må tages forbehold for mindre, eksempelvis årstidsbestemte, svingninger. Gravens dybde har ikke været over 1 m. Den har således slet ikke holdt de samme mål, som nævnes ved Christian IIFs udvidelse af voldgraven, som skulle være »100 sko bred og 20 Sko dyb«, det vil sige ca. 31,5 m bred og 6 m dyb.8 Analyserne viste, at den middelalderlige voldgravs brakvands­ miljø nu blev ændret til et mere fersk miljø med gytjedannelser på det dybere vand ude i graven og med sumptørvsdannelser inde mod bredden. Det mere ferske miljø og de høje koter på gytjedan- 189

Made with