HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv

ved skibbroen i den nye havn ved Østerport«. Som ved kurtinen findes der ikke opgivet mål på graven i forbindelse med kontrakten for arbejdet syd for Østerport. Målene nord herfor angiver en bred­ de på ca. 39 m og en dybde på 3,2 m og der synes ikke på den sven­ ske spion Thomes kort at være nogen størrelsesforskel på graven nord og syd for Østerport.14 Bebyggelse bag volden Bag Christian IV's kurtine, i den vestlige del af udgravningsfeltet, blev der fundet bygningsrester. Det var dog ikke hverken ud fra stratigrafien eller fundene muligt at afgøre, om disse var samtidige med volden. Det er dog sandsynligt, idet Christian IV i 1636 omta­ ler byggeri på strækningen netop i udgravningsområdet. Brevet afslører kongens sædvanlige engagement i sine byggerier, som han i høj grad betragtede som personlige anliggender: »Jeg glemde ochsaa nu siist udi En hast at spørre ehther, huem den Er, som begunder at bigge op tiil Vollen thuerdt offuer fraa Salig hoffmei­ sters gaard [beliggende på Magasin's grund]. Jeg maatte gerne vyde, huem der maa haffue giffued loff dertil, ty den Voll haffuer Jeg laadid legge derher och ingen anden, huorfor Jeg ocksaa uill uyde, huem der skal bigge op tiil den.« 15 Bebyggelsessporene var meget sporadiske. I den nordlige del af udgravningsfeltet lå et muret ildsted og et nord-syd orienteret kam­ pestensfundament. En sammenhæng mellem de to elementer kun­ ne ikke positivt påvises. Muligvis skal stensporsrækken i denne del af feltet, forsøgsvis tolket som en voldfodsforstærkning, i stedet ses som en del af bebyggelsen. I den sydlige del af udgravningsfeltet blev registreret tre øst-vest orienterede syldstensrækker. Den syd­ ligste syldrække var ret kraftig med to sammenbyggede rækker af mellemstore kampesten og kan stamme fra en ydervæg, hvor de to andre var spinkle og kan stamme fra en indre rumopbygning. Omkring syldene lå gulvlag. Midt i Vandporten og samtidig med denne lå et muret afløb, som har haft forbindelse med bebyggelse på Magasin-grunden og afløb i voldgraven. Det kunne ikke arkæologisk afgøres, i hvor lang tid kloakken har været i funktion. Makrofossilanalyser af de aflejrede lag viser, at afløbet kan have haft en kombineret funktion af køkken- afløb og afløb til gadevand. 197