HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Henrik B. Frederickson

polis et Portvs Celeberrimvs Daniæ efter Jan van Wijcks maleri, frem­ går det ret tydeligt, at Grønnegårds Havn lå mellem Refshalen og Slotsholmen syd for den senere Knippelsbro. Inddrages desuden en række undergrundskoter, som Ramsing beskrev i en artikel i 1912,6 og de geotekniske borerapporter, der blev udarbejdet forud for opførelsen af den nye christianshavnske bydel Christiansbro ,7 er det muligt at lokalisere havnen med ret stor nøjagtighed. Det dybe­ ste område i naturhavnen lå ganske nær Refshalen udfor den nuværende Strandgade 4 a-b og den nordlige del af Christians Kir­ ke på Christianshavn. Denne lokalisering af havnen er dog ikke ny; den er tidligere efter omfattende arkivstudier foreslået af G. L. Gro­ ve i 1908 og M. Lebech i 1959.8 I 1996 placerede K. Lindberg i sin disputats Sirenernes Stad København Grønnegårds Havn omtrent, hvor Christians Kirke ligger. Ligeledes konkluderede hun, at der efter Christianshavns udbygning ikke var meget tilbage af havnen .9 Lindbergs argumentation bar præg af, at hun knyttede sig til den Ramsingske tradition ,10 hvorimod hun åbentbart ikke fæstede så meget lid til f.eks. M. Lebechs fremragende bog Gamle Skibe , Gamle Huse fra 1959. Her konkluderede han, at det havnebassin, der lå udfor Strandgade 4a-b og Christians Kirke indtil dette århundrede, var Københavns gamle vinterhavn Grønnegårds Havn. Christianshavns første skibsværft 1 1618-1625 blev Christianshavn delvis anlagt på Refshalen. Strand­ gade blev anlagt som havnegade, og grundene på østsiden af gaden fik rettighederne til de uopfyldte havnearealer på gadens modsatte side - fortovet. I 1624 fik Chr. IV's skotske skibsbygmester David Balfour 11 den grund i Strandgade, der stort set svarer til den nuværende nr. 6 , hvor han grundlagde Christianshavns første skibs­ værft .12 Udgravningen af en fjernvarmegrøft i Strandgade i foråret 1997 viste, at der 1 x/i m under gadens nuværende niveau ud for nr. 6 og umiddelbart over den uberørte undergrund lå et lag bestående af hugspån og andet affald fra træskibbygning, over dette lag lå der bl.a. rester af et muligt gulv. En årringsdatering af et stykke kasse­ ret skibstømmer viste, at træet tidligst kunne være fældet i 1609. Dette kan pege i retning af David Balfours værft, som han i så fald skulle have placeret tværs hen over Strandgade .13 Dette stemmer 204