HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin

efter sænkningen af vragene, eller om der er gået en årrække inden, der er blevet opført et egentlig anlæg oven på vragene. De ældste daterede dele af konstruktionen er en række pæle dateret til 1639. De var placeret mellem skibsbroens 2 formodede faser og er i for­ bindelse med de arkæologiske undersøgelser opfattet som en sene­ re fase i rækken af fortøjningspæle. Såfremt faseinddelingen er kor­ rekt, viser denne datering, at et anlægsarbejde har fundet sted i eller efter 1639. Det er dog stadig ikke muligt at fastslå hvorvidt, selve skibsbroen har været en realitet på dette tidspunkt, eller om der blot er tale om et mislykket forsøg på at etablere et anlæg oven på vrag nr. 1 og nr. 2 . Bolværkerne på skibsbroens nordlige og vestlige side kan enty­ digt dateres til 1688/1689, hvorimod den sydlige side slet ikke indeholdt noget daterbart materiale .48 Disse dateringer kan dog ikke bruges til andet end at fastslå, at der har været en skibsbro på dette tidspunkt. Skibsbroen eksisterede nemlig allerede, da Gott­ fried Hoffmann tegnede det første detailkort over den forreste del af Christianshavn i 1681.49 Hvem der har været ansvarlig for sænkningen af de 2 første vrag er uvist. Hvis Lemée har ret i identifikationen af Elefanten, kan det muligvis være Chr. IV, men det formodede årstal for sænkningen og ikke mindst vragenes placering, kan pege på Kongens skibsbyg­ mester David Balfour, der måske så alligevel har søgt at foretage en opfyldning af sit fortov? Udvidelsen af skibsbroen og sænkningen af vrag nr. 5 kan måske tilskrives Jonas Jensen Trellund eller en senere ejer, men det virker ikke videre sandsynligt, at skibet, der antagelig er bygget i 1644, først er blevet genbrugt i 1700-tallets midte. På Gottfried Hoffmanns detailkort fra 1681 ses skibsbroen ganske tydeligt. Efter den og kranen blev omtalt første gang i Trellunds pantebrev til hofpræsten Bremer i 1668, blev anlægget endnu en­ gang omtalt i forbindelse med Kronens pantsætning af Trellunds ejendom i 1669 og tredie gang i 1684, da Kronen endelig havde solgt den udpantede ejendom til F. A. Müller .50 I de 15 år Trellunds udpantede ejendomme var i kronens vare­ tægt, blev de meget forfaldne. Müller var ved overtagelsen nødt til at istandsætte ejendommene. Desuden fik han d. 1. november 1684 tilladelse til at opsætte nye kraner på kølhalepladen .51 I Køben- 213