HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Palle Schiellerup

Selve konstruktionen består i ca. 400 nedrammede piloteringspæ­ le. Pælene står stort set under alle de tværgående strøer (bjælker) i næsten lige rækker. Hertil kommer pæle, som kan sættes i forbin­ delse med reparationer og konstruktioner. En del er af nyere dato, da beddingen typisk er sat om flere gange. Karakteristisk er der ca. 1 m mellem pælene. Pælenes længde veksler mellem 1,2-1,5 m. Som regel er de 0,2 m i diameter. Der er stort set kun tale om fyrretræ. Alle pæle er tilspidset med økse. Størstedelen af pælene er runde, kun få er firkantede. De sidstnævnte er savet ud. Piloteringspæle, der har stået direkte under den konstruktion, hvorpå kølklodserne var placeret, kaldet Fisken, er selvsagt kraftigere end de øvrige pæle .2 Toppen af pælene har, hvis c[en er bevaret, en tap. Strøerne har på undersiden et rektangulært taphul i strøens længderetning, hvori tappen indpasses. Udstemmet ved brug af taphulsjern. Lige­ ledes er der en udskåret forsænkning i undersiden, der passer til pælens diameter. Strø og pæl holdes derudover på plads af en rekt­ angulær trænagle sat ind i siden af strøen. Der findes ikke jernnag­ ler i denne konstruktion. Oven på piloteringspælene er placeret mindst 24 tværgående egetræsstrøer. For at holde niveauet vandret, er der få steder place­ ret trækiler mellem pæl og strø. Største længde er mod vest ca. 15 m og mod øst ca. 13 m. Strøerne er stort set alle rektangulære i tværsnit. Den indbyrdes afstand mellem disse er ca. 0,5 m, lidt tæt­ tere mod slagbeddingen. Flere steder mellem strø og Fisken, er der indsat en fladt stykke træ, for at hæve niveauet i forholdt til resten af strøen. Ligeledes kan der en del steder på strøernes side ses tra- pezformede eller firkantede fordybninger med eller uden trækiler. Få strøer har mindre riller på tværs af længderetningen. Funktio­ nerne kendes ikke. Da strøerne kan have været skjult af dækket, kan der være tale om genbrugstømmer. Har de ligget frit, kan det være spor efter støtteanordninger. Udgravningen viste, at flere strøer er blevet erstattet af nyere stykker, eller der er indsat yderligere kortere strøer mellem de tid­ ligere etablerede. Disse kortere stykker har også gjort beddingen bredere visse steder, således at den var de ca. 13 m. Om der er tale om en eller to faser lader sig ikke klart afgøre, men hvis beddingen skal have udseende af de modeller, der kendes, må den have været smallere end de 13 m og derfor i første omgang have været ca. 10 220

Made with