HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Palle Schiellerup

Hugo Allards stik fra 1600-tallets første halvdel. Pælerækken, der er dateret til 1639, kan måske henføres til Københavns Skipperlav, der fra 1634 havde rådighed over havnen. Bolværket, som dateres til 1689, er opført af én gang. Anlægget omtales første gang i et pante­ brev fra 1668 som skibsbro og kran. Det er derefter muligt at følge skibsbroen med den derpå værende kranplads i de historiske kil­ der, og datere den til 1668.22 De dendrokronologiske undersøgelser kan ikke bekræfte ovenstående, men daterer i stedet bolværket og derved skibsbroen til 1689. Det er forfatterens opfattelse, at den­ drokronologiske dateringer er pålidelige, og at der må være en historisk svipser et eller andet sted. I denne sammenhæng bør de tre skibsvrag, der indgår som fun­ dament i skibsbroen, kort omtales .23 To af disse er sænket/lagt på grund på det lave vand på nordsiden af før omtalte pælerækker, og det tredje sænket/lagt på grund på sydsiden. Fyldet i skibene adskiller sig ikke fra det øvrige fyld i resten af skibsbroen, og der er antageligt tale om tilførte kulturlag fra Københavns middelalderby. Opfyldningsbolværket dateres dendrokronologisk til 1743 og ind­ går i opfyldningen af området. Bradebænken, der har bestået af en kran og en række gangspil, dateres arkæologisk og dendrokronologisk til 1745. Dette betyder, at anlægget kan henføres til det anlæg, der ses på tegningen af Vest- indisk-guinesisk Compagnies havn og værft fra 1749.24 Der blev ved den arkæologiske undersøgelse ikke fundet noget, der kunne henføres til de tidligere faser af kranpladsen/bradebænken. Ved Vestindiskguineisk Compagnies overtagelse af storkøbman­ den Andreas Bjørns værft og omkringliggende pladser i 1748-49 iværksattes det store havnebygningsprojekt, der omdannede Grøn­ negårds Havn til et havnebassin. Det betød, at skibsbroen med bradebænken blev forlænget, og der blev opført en mole langs hav­ neløbet udfra den af det Kgl. Saltværk opførte skibsbro. Det må for­ modes at arbejderne sættes igang allerede i 1749, da området, efter kompagniets nedlæggelse og J. F. Weavers køb af havnen og værf­ tet, ifølge Stadskonduktørens opmåling af 1756 stort set fremstod i den skikkelse, det beholdt frem til 1919-1920, hvor firmaet Jacob Holm og Sønner lod den sydlige halvdel af havnebassinet opfyl­ de .25 Forlængelsen af skibsbroen med bradebænken dateres dendro- 232

Made with