HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Byggeri på Højbro Plads efter reformationen Af Ulla Johansen

Jordarbejder på Højbro Plads Ved forskellige lejligheder har man ved jordarbejder på Højbro Plads stødt på kraftige bygningsrester .1 Både arkivalier og 1600- og 1700-tals billeder og prospekter over København fortæller om en nu forsvundet huskarré, hvor Højbro Plads i dag ligger. Gårdene og ejendommene i denne huskarré blev ofre for den omfattende bybrand i 1795; bygningerne blev ikke genopført efter branden. Området blev i stedet udlagt til en åben plads for byens handel. Muligheden for en arkæologisk undersøgelse af en del af den nedbrændte og sløjfede karré kom i 1994 i forbindelse med etable­ ringen af et 250 m 2 stort underjordisk overløbsbassin på Højbro Plads .2 Undersøgelsen på Højbro Plads var unik, netop fordi kar­ réen blev nedlagt efter branden. Bevarede eller nedbrudte kældre fra 15-, 16- og 1700-årene i København ligger ellers i dag under sta­ dig stående bygninger, og de er derfor sjældent blevet arkæologisk eller bygningsarkæologisk undersøgt. Stort set overalt på Højbro Plads, hvor gravemaskinen satte skov­ len i jorden, fremkom som forventet bygningsrester i form af kæl­ dermure og gulvrester fra de i 1795 nedrevne bygninger. De arkæo­ logisk påtrufne bygningsrester var udelukkende rester af kælder­ byggerier, og udgravningerne frilagde således kun de dele af 1600- og 1700-tallets byggeri, der i datiden lå under gadeniveau. Der blev ved udgravningen således ikke set bygningsrester fra ejendomme­ nes øvre etage. Det er ud fra disse forhold, at undersøgelsens resul­ tater skal ses. Generelt var bevaringsstanden god. Ved sløjfningen af bygnin­ gerne var alt kældermurværk i karréen revet ned til V 2-1 m's højde over gulvniveau, og herefter var kældrene fyldt op med forskelligt nedbrydningsaffald. Der var sjældent gjort den ulejlighed at optage f.eks. gulvene til senere genbrug ved andet byggeri.

235