HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Byggen på Højbro Plads efter reformationen

16. Springvand kaldtes det til byen gen­ nem trævandledninger indhentede drikkevand fra fjernere højt liggende kilder, f.eks. Emdrup Sø. Pumpevand blev pumpet ind fra de opdæmmede søer udenfor byen. G. Nørregård, Københavns Vandforsyning i ældre tid, Københavns vandforsynings historie, Kbh. 1959. Springvand behandles p. 22ff., pumpevand p. 36ff. 17. KBM 1213, kælder EA. 18. KBM 1213, mur El, mur D og mur EF. 19. Den konkrete opmåling stammer fra 1751. Balles Den Generale Opmåling fra 1755 er målebreve, hvor alle byens grundes størrelse, bebyggelse og areal­ udnyttelse er angivet på en planteg­ ning, der er forsynet med længdemål og arealangivelser for både selve grun­ den og for bygninger derpå. For alle byens 12 kvarterer blev der fremstillet en bog, hvori der for hver grund i byen er tegnet en plan i målestoksforholdet 1:240. Både de gamle matrikelnumre fra 1689 og de nye fra 1756 er anført. Den Generale Opmåling findes på Stadsarkivet, Københavns Rådhus. Da Højbro-karréen udlagdes til åben plads i 1795, har grundene ingen 181O-matri­ kelnumre. 20. Ejendomsvurderingerne fra 1757,1760, 1765 og 1784 21. Murforløbet langs Højbrostræde blev ikke frilagt ved udgravningen i 1994, og dermed blev trappen til gadesiden heller ikke fundet. 22. Klagebrevet ligger sammen med eks­ proprieringspapirene på Stadsarkivet, Københavns Rådhus. 23. Hollandske mopper er små orange­ gule rimeligt hårdtbrændte teglsten importeret til København fra Holland. Normalteglsten varierer fra orange til gullig i farven. Munkesten er store tegl­ røde teglsten fra middelalderen. Flens­ borgsten er gule, mindre teglsten. 24. Tønden ACK stod i kælderrum AKR halvvejs inde under kælderens sydmur AAM, hvor der over tønden var et

buestik. Tøndens oprindelige funktion som opsamlingstønde for vand tilledt fra den sydfra kommende vandledning synes i denne sammenhæng noget upraktisk, idet tønden stod halvvejs inde under muren AAM. 25. Keramik- og glasdatering. Der blev ikke fundet meget daterende materiale i gulvenes etableringslag eller i smuds­ lag over gulvene. 26. En nærmere beskrivelse følger senere. 27. Brandtaksationer findes på Landsarki­ vet for Sjælland, mens ejendomsvurde­ ringer ligger på Stadsarkivet, Køben­ havns Rådhus. 28. Kirsten Lindberg, Sirenernes stad København II, Kbh. 1996, s. 124 - her er i kap. 5 et afsnit om kældre og kælder­ vægge og -gulve mellem 1660 og 1728. 29. Grundtaxten 1661: KD. I, nr. 504; Grundtaxten 1668: KD. II, nr. 804 og Grundtaxten 1689: KD. III, nr. 1052. 30. Kælderen under matrikel nr. 69/71 Højbro-karrén. Oplysningen fra ejen­ domsvurdering fra 1776. 31. Kælderen under matrikel nr. 72/74. Ejendomsvurdering fra 1773. 32. Både kælderen under gadehuset matri­ kel nr. 69/71 (ejendomsvurdering fra 1776) og kælderen under huset på matrikel nr. 71/73 (ejendomsvurdering fra 1760) indeholder på forskellige tids­ punkter vinkælder. 33. KD. III, nr. 993. 34. Københavns vandforsynings historie, p 22 . 35. Samme s. 36. 36. KBM 1213, brønd OA. 37. KBM 1213, brønd AIT. 38. De dendrokronologiske dateringer er foretaget af Orla Hylleberg Eriksen fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser. Rapporten findes i sagen på Københavns Bymuseum. 39. KD. I, nr. 232 s. 348f. 40. KD. II, nr. 321, 494, 503, 560 og 664; KD. I, nr. 232 og 425; KD. VI nr. 217. K. Lind­ berg, bd. III, p. 58ff. gennemgår matrik­ lens bygninger og ejere frem til 1728.

251