HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi

Derfor er det også et stærkt ønske fra de københavnske byarkæo­ loger, at der skaffes midler til et forskningsprojekt, så en samlet arkæobotanisk undersøgelse af de mange prøver, der gennem tiden er blevet hjemtaget, kunne iværksættes. Her er en gennemgang og analyse af Rosenkjærs materiale, som stadig eksisterer også yderst væsentlig. Københavns arkæologi bliver i hovedsagen kun bedrevet med såkaldte nødudgravninger. Arkæologiske undersøgelser der i følge Museumslovens § 26 skal foretages, når et bygge- og anlægsarbejde kommer til at berøre arkæologiske interesseområder. Dette yder mange resourcer til arkæologien, da undersøgelserne financieres af Rigsantikvaren eller af offentlige bygherrer; men det giver også en - for den arkæologiske forskning - ret tilfældig undersøgelsesprak­ sis, fordi det kommer til at handle om redningsaktioner på steder, hvor der skal bygges, i stedet for undersøgelser af områder, som findes umiddelbart væsentlige for forskningen. Dette må dog ikke stoppe forskningen af Københavns arkæologi. Det er til enhver tid arkæologernes opgave at gøre denne nødvendighed til en dyd, og derved få det maksimale ud af enhver undersøgelse. Københavns Bymuseums politik på det arkæologiske område er derfor kun at tage så mange og så store undersøgelser, som institutionen kan kla­ re, uden at det går ud over kvaliteten af de iværksatte udgrav­ ningsprojekter, således at de kan følges helt til dørs. Det er dog »redningsarkæologiens« forbandelse, at der aldrig er tid eller penge til en ordentlig samlet bearbejdning af materialet fra de mange små og store arkæologiske undersøgelser. Det er arkæo­ logens vilkår at måtte ødelægge sit undersøgelsesobjekt ved selve undersøgelsesarbejdet. Det eneste, der er tilbage, når undersøgel­ sen er slut, er de hjemtagne fund og arkæologens rapport, tegnin­ ger og fotos. Der er sjældent mulighed for at komme tilbage og undersøge en gang mere. Men de spørgsmål til materialet, som denne gennemgang har peget på, viser, at der er mange mulighe­ der, der kan og bør udnyttes i dette allerede foreliggende materia­ le. Denne bearbejdning må ske i et samarbejde mellem arkæologer, historikere, naturvidenskabsfolk og andre interesserede fagfolk. Ovenfor er foreslået et Projekt Middelalderbyen København, der skulle bringe forskningen i Københavns historie i middelalderen frem på det stade, som mere heldige danske byer og de fleste 258