HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Selskabet for Københavns Historie 1998-99

Generalforsamlingen i 1998 blev afholdt i Nationalmuseets biograf den 25. marts. Brita Olsson styrede mødet med vanlig fast, men kærlig hånd. Vi måtte desværre ved denne lejlighed sige farvel til vores mangeårige bestyrelsesmedlem og redaktør af Kronikken, Allan Tønnesen, som ønskede at gå af, da han for fremtiden vil være rigeligt optaget af sit nye hverv som formand for Heraldisk Selskab. Jeg vil godt ved denne lejlighed endnu engang sige tak til Allan Tønnesen for hans store indsats både i bestyrelsen og ikke mindst som redaktør for Københavns Kronik. Som nyt bestyrelsesmedlem fik vi den store fornøjelse at kunne byde Ulla Tofte velkommen. Ulla har, ud over sin baggrund som historiker, i flere år været programredaktør på den store Golden Days Festival, hvor de københavnske museer og Wonderful Co- penhagen nu i en årrække sammen har fejret dansk Guldalder med en lang række spændende arrangementer. Efter generalforsamlingen så vi en film om Langebros bygning i 50'erne. Filmen var et utrolig godt tidsbillede både i indhold og udtryk. Det var egentlig meningen, at vi skulle have set en film mere, men vi var så mættede af indtryk efter den første, at vi beslut­ tede at gemme filmen om Københavns Rådhus til en anden gang. Årets sommerekskursion gik til Den Brune og Den Hvide Kødby den 25. april. Kødbyen gennemgår i disse år en fuldstændig for­ vandling, hvor dens oprindelige funktion som slagtested og distri­ butionscentral for kød efterhånden er næsten forsvundet, og om føje år er de sidste af disse aktiviteter nok helt væk. Derfor har Bymuseet i samarbejde med Nationalmuseet iværksat en registre­ ring af livet i Kødbyen. Etnologen Torkil Adsersen viste os rundt og fortalte om det spændende sted med dets mange funktioner. Arran­ gementet var så velbesøgt, at vi måtte dublere det senere på efter­ middagen. Det første møde efter sommeren var et besøg i selskabet Kjæden i Klerkegade 10. Kjædeordenens fine bygning blev vist frem af en af de overordnede ordensbrødre, og jeg tror jeg taler for alle de næsten 90 af vore medlemmer, der oplevede dagens arrangement, når jeg siger, at det var en fantastisk oplevelse at se stedet. Dagen blev 260

Made with