HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ordliste

Ordliste

AMS kulstof-14 datering, en 14C-datering, der kun kræver meget små mængder stof. Derved kan der opnås en arkæologisk datering på steder, hvor der kun er meget lidt datérbart materiale til stede eller datering af uerstattelige gen­ stande uden større indgreb, arkæobotanik, den gren af botanikken, der beskæftiger sig med arkæologiske forekomster af planter, bastion, en ofte spydformet udbygning på en befæstning, som rager ud, så det er muligt at bestryge, dvs. skyde ned langs de lange lige stykker af volden, bedding, trækonstruktion på land, hvorpå der bygges skibe, bradebænk, en indretning bestående af stærkt funderede pæle og evt. et bolværk, hvor skibe kølhales og istandsættes. Det var bl. a. her man tjærede skibenes bund. 14C-datering, dateringsmetode, der måler den radioaktive energi oplagret i de kulstofforbindelser, der er dannet i levende organismer. Byens Rende, udtryk der ikke hentyder til ét særligt vandløb, men til de mange skiftende vandrender, der har eksisteret i byen til forskellige tider, dendrokronologi, dateringsmetode der bestemmer et træs fældningstidspunkt ved hjælp af årringene i træet, flensborgsten, en teglstenstype produceret ved teglværkerne i egnene omkring og langs Flensborg Fjord, ca. 3-4 x 11 x 23 cm og hvis farve altid er gul, evt. let rødflammet. Den begynder at blive brugt til byggerier i København i 1700- årene og fortsætter indtil de tidlige 1800-år. gytje, organisk dynd eller mudder, som bl. a. indeholder små plantedele eller stumper af dyr. hollandske mopper, en teglstenstype produceret i Holland af meget små dimen­ sioner ca. 3 x 7 V 2 x 15 'A cm. Den findes i Københavnsk byggeri kun i en gul og evt. let rødflammet farve og anvendtes udelukkende i 1600-årene. homeyde, betegnelse fra de middelalderlige kilder på et befæstningstårn. kote, tal der angiver niveauet over den normale vandstand. Indenfor arkæologi bruges det især til at fortælle jordlag og fundne anlægs niveau i forhold til hinanden. krenelering, den takkede øvre afslutning på en befæstningsmur, som gør det muligt at stå i dækning og skyde, kurtine, et lige stykke vold mellem to bastioner i en befæstning, kvarter, København er fra gammel tid inddelt i 9 kvarterer; matriklerne er num­ mererede inden for hvert kvarter, makrofossilanalyse, bestemmelse af planterester og dyreknogler i jordprøver fra arkæologiske udgravninger med det formål at identificere det, der er fore­ gået, da jordlaget i sin tid blev afsat, mantelmur, i befæstningssprog en mur, der lægges omkring et anlæg for at be­ skytte det. matrikel, inddeling af et jordområde i grunde. Matrikler er nummererede, i Kø­ benhavn inden for det enkelte kvarter, munkesten, teglsten af middelalderlig type. Produktionen af dem startede om­ kring midten af 1100-årene og fortsætter med kortere ophold helt op til i dag. Munkesten er noget større ca. 7-8 x 12-15 x 27-30 cm end den teglstenstype der anvendes i dag, som måler 5,5 x 11 x 23 cm. Denne normalsten vinder for alvor indpas i 1870-erne. mursten, teglsten beregnet til opbygning af murværk i tegl. Anvendelsen af dem startede i Danmark omkring midten af 1100-årene. Murstens format har gen-

265