HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

.Vestergade 7

Opmåling af snit gennem den ældste befæstning. Nederst: Bymuseets undersøgelse i Vestergade 7, hvor der endnu ses svage spor af volden. Øverst: Ramsings undersøgelse i Frederiksberggade ved Nytorv, hvor volden ses næsten intakt på gravens inderside.

ling. Ramsing kunne konstatere, at der var kastet et lag grene, et såkaldt rislag, ud over rendens dynd, så det blev muligt at gå på det sumpede lag, da man gik i gang med at sløjfe den. Et få cm tyndt sandlag viste, at arbejdet med opfyldningen ikke kunne klares på én sæson, men havde måtte ligge stille vinteren over. Sandet må i de stille måneder være blevet afsat i det vand, der har samlet sig i den lave sænkning, der endnu var tilbage, efter rendens påbegynd­ te opfyldning. Ligesom Ramsing kunne Bymuseets udgravere kon­ statere, at opfyldningen måtte være sket fra øst, da der under sand­ laget i Bymuseets undersøgelse, som var den østligste, allerede var et ret kraftigt lag af lerfyld over grøftens dynd. Derimod lå sandla­ get lige over dyndet i Ramsings vestligste undersøgelse, der var placeret på matrikelskellet mellem Vestergade 11 og 13. Da renden i sin tid var blevet sløjfet, varede det ikke længe, før bebyggelsen tog fat. De ældste gulvlag, som pga. af sporadiske keramikfund må antages at stamme fra 1200-årene, viste sig allere­ de i det første kulturlag lige over opfyldningen, og herefter har der øjensynlig været kontinuerlig bebyggelse på stedet. Efter en perio­ de med bindingsværk eller lerklinede bygninger fik bebyggelsen formentlig allerede i 1300-årene form af stenhuse, idet det første kampestensfundament kan dateres til denne periode. Når det der­ for er blevet hævdet, at den hesteskoformede rende stadig skulle eksistere i 1500-årene, fordi den omtales i kilderne, er dette en mistolkning af det skriftlige udsagn.2 91