HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Vestergade 7

den ældste by her på dette sted tæt ved kysten er vokset så meget fra voldens anlæggelse, at den efterhånden er blevet opslugt af de tykke affaldslag. Der har derfor ikke været grund til at fjerne den. Det samme har ikke været tilfældet i den nordlige del af bydannel­ sen, hvor vi gravede. Her har volden raget så langt op over byens generelle niveau, at det har været nødvendigt at sløjfe den, og dens fyld endte i graven. Ramsing afviste altså befæstningsidéen og forsøgte i stedet at for­ klare rendens tilstedeværelse med et eller flere vandmølleanlæg.4 Årsagen var formodentlig, at han i Roskildebispens jordebog hav­ de fundet to møllere nævnt i kvarteret, hvor renden var fundet. Han ledte derfor efter spor, der kunne tolkes som rester af et vand­ mølleanlæg. Nord for renden havde Rosenkjær lokaliseret en stor oval nedgravning eller grube. Denne udnævnte Ramsing til møl­ ledam, på trods af at der var tale om blot én af mange små og store fordybninger, som både han selv og Rosenkjær havde iagttaget i dette område og havde tolket som spor efter lergravning. Det nødvendige vand til mølleanlæggene mente Ramsing kom fra det store voldgravssystem, som han tilskrev Absalon. Han ud­ nævnte en sænkning fundet af Rosenkjær på en grund på vestsiden af Larsbjørnstræde til rester af forbindelsesrenden mellem den sto­ re vandfyldte voldgrav mod vest og dammen. Problemet med den­ ne iagttagelse er blot, at vi ikke ved, om der er tale om en grube, altså en mindre nedgravning, eller en egentlig rende over et længe­ re forløb, da Rosenkjærs undersøgelse var meget begrænset, og vi ved derfor intet om dens evt. sammenhæng med dammen. Det afgørende bevis for, om Ramsings dam og den hestskoforme­ de rende kunne fungere som mølleanlæg, er dog, om det var muligt at stemme vandet mindst en halv meter højere op i dammen end i renderne. Dette er den minimum højdeforskel, der må til for at give kraft nok til at drive møllernes skovlhjul. En undersøgelse af bund­ koterne i de to anlæg viser, at rendens bund ligger 15 cm over dam­ mens bund.5 Dette betyder, at der under ingen omstændigheder har kunnet skaffes vandkraft nok mellem de to. Hermed er enhver tanke om, at der kan være tale om et mølleanlæg, uden mening. Da vandmølleteorien nu er afvist, og det er sandsynliggjort, at der har været vold langs hele rendens inderside, er der god grund til at tro, at dette anlæg er en befæstning bestående af vold og grav. Om 93

Made with