591166980

19 Stiftelsens Ejendom og Gaden, blev dette iværksat, og Asylet erholdt derved et Areal af omtrent 250 □ Alen med et derpaa staaende lille Hus for en Kjøbesum af 700 Rdlr., samt en aarlig Afgift af 18 Rdlr., saalænge en af de forhenværende 3 Ejere levede. Huset blev nedbrudt til Fordel for Legepladsens Størrelse. Frederik den Sjettes Asyl i Larslejstræde var lovet færdigt til April Flyttedag, hvorfor det midlertidige Lokale i Rosengaarden kun var lejet til -den Tid; det blev derfor nødvendigt en kort Tid at ophøre med Asylets Virksomhed, indtil det egentlige Asyl i Slutningen af Maj var færdigt. Den 3die Juni 1842 blev den nye Bygning indviet i Overværelse af den Kgl. Familie, og Stiftsprovst Tryde holdt herved en Tale, hvori han forklarede, hvorfor Asylet havde faaet sit Navn, ligesom H. G. Andersen havde forfattet følgende Sang, til hvilken Professor Weyse havde komponeret Melodien.

\

Hen over Armods Vraa gaa Storme vilde, Der er i Verden megen Sorg og Nød, Dog, Menneskenes Hjærter ere milde, Og Balsambladet groer, hvor Taaren flød, Ej længer fattigt Barn forladt maa være, « ■ Naar Moderen gaar ud at skaffe Brød, Et Hjem det har, hvor Hjærtet k,un kam lære At elske, være godt, som Gud os bød! I Smaa har set de Riges milde Øje, Hvor Moder Eder saae med Moderblik; Den gode Gud kan alt til Lykke føje, Hvor ringe Plads vi end i Verden fik. Tit vil, som Ældre, dette Sted I mindes, Hvor I har leget, sunget, været glad, Og lært: hos Rig og Fattig Hjærtet findes, Det rummer mere Kjærlighed end Had. 2 *