591166980

24 Koleraepidemien i Aaret 1853 bevirkede Asylernes Lukning i nogen Tid, men kun faa af Børnene og ingen af de Voxne, der beskjæftigede sig med dem, bleve Ofre for Sygdommen. I Aaret 1854 blev der indrettet et midlertidigt Asyl ved de saakaldte Barakhuse paa Nørrebro, som dog et Aarstid efter blev nedlagt, da Barakhusene inddroges. Det havde imidlertid vist sig, at der i de allerede da begyndende Forstæder var Trang til Asyler, og Op­ fordring til at støtte Selskabets Bestræbelser for at kunne udvide sig, udgik derfor jævnligt. Paa Blegdamsvejen var der, uden Selskabets Med­ virkning, indrettet et Asyl, som skulde optage Børn fra de allerede tæt befolkede Kvarterer paa Nørrebro; dette Asyl blev i Aaret 1858 støttet af Selskabet med en Hjælp af 200 Rdlr., i Erkjendelse af, at det virkede i samme Aand og Retning som dette. Den 1ste December 1860 blev der, til Minde om, at det første af Selskabets Asyler havde bestaaet i 25 Aar, afholdt en F est i V artov K irke, hvor Hds. Maj. Enked ronn ingen , de tilbageværende Medlemmer af Selskabets Stiftere, en Del af dets Medlemmer og Vel- gjørere, Dameforeningerne, Asylbestyrerindeme og nogle Børn fra hvert Asyl foruden et talrigt Publikum vare nærværende, og ved hvilken Selskabets daværende "For­ mand Lic. tlieol. Pastor C. Rothe holdt følgende Tale: «Kommer de gamle Dage ihu og betragter Aarene fra Slægt til Slægt,» lyder et Ord til os fra længst for­ svundne Tider gjennem de hellige Skrifter (5. Mos. 32, 7), og dette mødes i denne Stund med de Tanker og Følelser, som have .ført os sammen. Gjærne høre vi Fortællingen om de gamle Dage, og naar Billedet af de omskiftende Skjæbner, de lyse med de mørke, af det som blev og af det som forsvandt, oprulles for os, da bliver det os til Lærdom, at vi prøve, hvorpaa og hvor-