591166980

25 ledes vi bygge, — til.Taalmod, at vi ikke blive trætte, — til Frimodighed og et glad Haab, naar vi fra det Svundne med'Tak kunne løfte vore Hoveder til Ham, hvis Aar ikke udrinde, men som bliver den samme fra Slægt til Slægt, og hvis Miskundhed er ny over os hver Dagi Vel er det kun et Tidsrum af 25 Aar, vi se til­ bage paa, højtærede Forsamling! idet vi her samles for taknemmeligen at mindes Asylernes Stiftelse og at glæde os ved deres Virksomhed. Men det er ikke Tidens Længde, som alene giver den Betydning, — ofte kan en kort Tid være indholdsrig fremfor en lang, og navn­ lig maa ved Alt den første Tid som den grundlæggende blive af en særegen Vigtighed, fordi den er som en Prøve paa, hvad Fremtiden bærer i sig. Haabe vi da end, at et Fjerdedeel Aarhundrede kun vil blive «som en liden Stund» for ’en Stiftelse, der ved Guds Naade *c’ skal berede Ly og Velgjerninger for mange Slægter, og som en Gang, naar vor Tid kommes ihu af en sildig Efterslægt som «de gamle Dage», overlevende os Alle, skal staa som et simpelt, smukt Minde om Betænksom­ hed for hvad der kan bidrage til Samfundets sande Vel, om Velvillie og Omhu for den i ringere Kaar opvoxende Børneskare: saa ville vi dog paa denne Højtidsdag glæde os ved, at Bygningen, hvis Hovedhjørnesten er Tro og Kjærlighed, staar der, og at Bygningsfolk til den usyn­ lige, aandelige Gjerning i travl Virkscfmhed færdes i den. Det er ikke som de, der trætte ville lade Hænderne synke, men for med styrket Liv og Lyst at fortsætte Arbejdet i den Herres Navn, som vakte Aanden til at begynde, at vi holde Fest, og dertil give nu Gud os Naade, idet vi i korte Træk ville betragte Asylernes Betydning og deres Virksomhed iblandt os. Et Asyl betyder jo «et Tilflugtssted.«. Saadanne vilde ikke behøves, hvor Intet var, som vi stræbe at

Made with FlippingBook Learn more on our blog