591166980

26 undfly, Intet, hvorimod vi maa søge Hjælp, — og give Gud, at det var saaledes i Verden! Men saalænge Synd og Sorg gjør fælles Sag, saa vil der være dem, der sukke og vaande sig under Forkrænkelighedens Træl­ dom og Tryk (Rom. 8), og som vel først trænge til den faste Borg i Troen paa den Almægtige, men dernæst til den Kjærlighed, som bereder Tilflugtssteder til Ly i Nøden under dens mangfoldige Skikkelse blandt os. Alt længst have saadanne været oprettede i vort Land som andensteds for de Syge og for de Gamle, som trætte af Livets travle Færd, enlige og ofte overladte til sig selv, trænge til Hvile-Steder, hvor Hygge og Ro, saavidt det lader sig gjøre, beredes dem, at Sjælen kan samle sig som i en stille Aftentime, inden den skal kaldes bort herfra til det evige Hjem, med det store Regnskab; — nu have de ogsaa rejst sig for dem, som i Livets Morgen have en lignende Trang til at omfredes, at de rige Evner og ædle Spirer, Herren nedlagde i den Skabning, han kronede med Hæder og Ære (Ps. 8) ikke skulle kvæles, fordærves eller forvildes, men at Barnealderen som i en rolig Havn maatte udrustes til Livets ofte saa stormfulde Fart. Vel skulde Fam ilien være ligesom Jordens varme, nærende Moderskjød, der gjemmer de talløse Spirer, Stedet, hvor Barnet kunde finde, hvad det behøver til sin aandelige Fremvæxt, -— og atter i Hjemmet skal en ret Moder være som den omhyggelige, forstandige Gartner, der opelsker sine Blomster. Han formaar ikke at omskabe dem, ikke udvortds at lægge noget til deres Væxt; men er der dog ikke givet ham som en under­ fuld Magt til at fremlokke en Ynde og en Rigdom af Naturens Skjød, der synes at ligge bunden, indtil den forløsende Haand kommer? Dette samme skal ske ved Guds Aand i Barnehjertet, — under denne Aands kraftige, stille Virksomhed i den snnde Lærdom,.i det