591166980

32 der arbejdede med, saa at de ikke anstrængede sig forgjæves! Saa skulle Andre indkomme i deres Gjerning (Joh. 4), og hoste, hvor de have saaet, og det trøstige, levende Haab, at saadanne Arbejdere aldrig ville savnes, at de fornødne Midler ikke ville mangle, bygge vi nu paa 25 Aars E rfaring . Har der end været den Tid i disse Aar, da Bidragene udebleve, da Indtægten kun udgjorde Halvdelen af Udgiften, da ogsaa Børneantallet formind­ skedes, saa at der endog blev Spørgsmaal om at hæve det ene Asyl: saa har dog disse Tider ogsaa bidraget til at stadfæste det herlige Ord, at naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest. Rigelige Gaver ydedes, da den betænkelige Stilling af Sagen var bragt til offentlig Kund­ skab, og alle Bekymringer ophørte, skjønt det var samtidigt med hine Aar, da Krigens Byrde og mange andre Krav stillede store Fordringer til Folkets Evne og Villie. Dette være os en.Borgen, for, hvad der jo har stadfæstet sig senere, at det ikke er en Røst i Ørken, naar danske Mænds og Kvinders Goddædighed anraabes for den Umynige og Ringe! .Over 9000 Børn have besøgt Asylerne i de for­ løbne Aar, omtrent 800 finde Ly og Pleje i Selskabets Huse for Øjeblikket. Det kan jo vel ikke være andet, end at mange blandt disse Børns Fædre og Mødre ikke. paaskjønne den Velgjerning, som ydes dem, Vanen sløver meget, og Eftertanken er ikke altid levende. Men forelægge vi os det Spørgsmaal, hvad man vilde gjøre, dersom Asylerne nu lukkedes, og vi sattes tilbage i samme Tilstand, i hvilke vi yare, da Planen til dem fattedes og udførtes, mon jeg da ikke frit tør sige: der vilde mellem Alle være en eenstemmig Bekjendelse af, at —- hvorledes det end skulde ske — saa maatte de aabnes igjen? Kunde Nogen tvivle om, at der da jus’t fra fattige, men omhyggelige og kjærlige Forældre vilde