591166980

34

Du, som er Gjerning, Tanke nær, Sign miskundelig denne Færd Dig, Gud! til Lov!

II.

Himmelske Fader! Støvets snevre Skranke* Brudt har Almagtens Helligaand! Stærk i de Svage Vakte Du Tanken, En himmelsk Arv’del fra din Haand! Spor af dine Veje Ses paa Jorderigs Pilgrimsgang; Stovet kan trykke, Blikket sig hæver, Og ingen Vej er mørk og trang. Kjærlige Fader! Kjærlighed fremkaldte Du med Englerøst i vor Barm. Sødskende mødes; Hvor der er noget, Kan vorde meget til hver Arm. Her for dit Aasyn Mindes vi en Gjerning, I Forkrænkelighed dog skjøn. Du den velsigned; Styrk Du vor Svaghed! Lad den i Aanden se sin Løn! Hellige Fader! ,

E f t e r T a l e n .

Barnefred, Moderfred, , Glimt af Himlens Salighed! Jorden aabner den kjærligt sit Skjød; Jorden ejer dog Sorrig og Nød. Englene sukke i. Løn.

Hjælpsom Haand, hjælpsom Haand, Her i Stdv, men himmelsk Aand,