KjøbenhavnsTelefon_1881-1931

K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B stem, som vises i Strømskemaet Fig. 2 . Her benyttes polariserede Parts* relaiser med høj Impedans, indskud t mellem Dobbe ltledn ingens L 1 og L 2. R ingningen fra Centralen til en Ab o nn en t sker ved, at der til L 1 og L 2 sættes samme Komb ination som oven for af + 40 Vo lt, 40 V o lt og Jo rd ; de to imellem L 1, respektive L 2, o g j o r d indsatte Relaiser faar begge Strøm; men de er forbundet saaledes, at kun det ene a f dem fungerer og derved slutter Kon tak t for de 40 V o lt igennem den galvaniske K lok k e til Jord, hvo rved K lok k e n ringer. Naa r et Partsapparat kalder Centra* X Y U V

L1

L2

+

X Y

JORD

+ JORD

-

U + JORD - V JORD _j_ Fig. 2.

len, ved at der drejes paa Induktorens Haandsving, er Induktoren og Vekselstrømsklokken forbundet til L 1 og L 2. D e imellem Dobbeltled* ningens to Traade og Jord indsatte Relaiser formindsker ikke Talegod* heden, da Impedansen for Talestrømmes Frekvens er meget høj. Ogsaa for almindelig Induktorstrøm er Impedansen saa høj, at Relaiserne ikke fungerer. D e t hidtil i Centralenergisystemet benyttede Firepartssystem, hvis Ringestrømløb ses i Fig. 3 , beror paa Anb ringelsen af et Partsrelais hos hver Ab onn en t og Ringn ing med pulserende Jævnstrøm a f positiv eller negativ Polaritet paa L 1 eller L 2 og tilsvarende Jordforbindelse. For en* hver A r t Ringning tiltrækker alle Relaiserne, men kun een af Apparatklok* kerne ringer, idet disse er Vekselstrømsklokker, med en bestemt Rostilling for Ankeret, saa at de kun virker for Ringestrøm af bestemt Polaritet. V e d Overgangen til D*Systemet gjaldt det om at undgaa, at Impulse* ringen med Nummerskiven foraarsagede Klemt af K lokkerne i de andre Apparater paa samme Ledning, og at Impulseringen forstyrredes ved, at Ledningen blev forbundet til Jord igennem K lokken . 118