KjøbenhavnsTelefon_1881-1931

L I N I E B Y G N I N G E N S U D V I K L I N G

varet. Forsøget m islykkedes im idlertid, fo rd i Vanskelighederne ved at ho lde Kanalen tør var fo r store. D e t teoretiske G ru n d la g for Kabeltelefon i paa lange Strækninger var paa det T id spun k t allerede i O rden , men paa G ru n d af en vis Forsig? tighed hos Kabelfirmaerne var et System med kun stig fo røget Selv?

induk tion endnu ikke for? haanden. V ed H jæ lp af det eksisterende Kabelmateriale kunde man kun føre Led? ningerne ud til Opførings? punkter uden fo r Byen. Hermed maatte man paa daværende T id sp u n k t lade sig nøje; men om kring 1910 var det ikke længere mu ligt at belaste de eksisterende Stanglinier yderligere, og man maatte da enten gaa til B ygn in g a f nye Stanglinier eller til K abelan læ g. D a

Pup inkabelsystem et nu var udarbejdet i en praktisk an? vend elig Form, valgte man det sidste, og i 1912—13 b lev der anlagt Pupinkab? ler til H elsingør, H illerød o g R o skilde. Senere er Pu? pinkabelnettet udv idet be? tydeligt, se Fig. 20 , ligesom der paa kortere Strækninger er lagt Krarup? Kab ler bl. a. til A g e rsø , Om ø o g O u rø . 1931 . V ed de moderne A n læ g anvendes udelukkende blyom pressede Kab? ler med papirisolerede eller emaillelak?isolerede Traade. Papirisoleret K abel foretrækkes o g anvendes overalt, hvo r det paa nogen M aade er m u ligt. Uarmerede, papirisolerede Kab ler indhales i Rø rledn ing (maks. 900 Par) o g op læ gges paa M u r ( 5—50 Par), og arme? rede, papirisolerede K ab ler nedlægges frit i Jorden. I Fordelerne ender Papirkablet i K abelhoveder, se Fig. 21 . Kab ler med emaillelak?isoleret T raad anvendes, hvo r Traadene skal Fig. 21. Hovedfordeler med Kabelhoveder.

181