KjøbenhavnsTelefon_1881-1931

K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B

forbindelse med det svenske Firma L. M . Ericssons Apparater, som Pu* b likum gennem Meddelelser i Dagspressen opfordredes til at prøve til Sammenligning med de kjøbenhavnske. Telefonselskabets Bestyrelse ud* sendte straks efter at være blevet bekend t med den rejste Bevægelse sit C irku lære til Abonnenterne, der mod tog det umiddelbart før A fho lde l* sen a f Protestmødet, hvilket blev betegnet som et T ilfæ lde , der i høj G r a d lignede en Tanke, og som derfor ikke kunde besværge Stormen. T ietgen anmodede i den An ledn in g Severin Lauritzen som u v ild ig Tele* fonekspert om at studere Forholdene i Sverige, o g sammen med et af Udv a lge ts Medlemmer rejste Ingeniøren da til Stockholm. I Rejserap* porten, som i A fsk r ift blev tilstillet Abonn en tudv a lg et, b lev der paapeget saa betydelig Forskel mellem K jøbenhavns o g Stockholms Forhold, at en Sammenligning nærmest maatte falde ud til Gun s t for det kjøben* havnske System, idet de svenske Apparater egnede sig mindre god t til Telefonering gennem Kabler, der efter Udv ik ling en her i Byen maatte antages at komme til at afløse Luftledningerne i vid t Om fang. Udvalge t, der opnaaede visse Reduktioner i Taksterne, omend de fremsatte Øn* sker i denne Henseende ikke kunde imødekommes i fu ld Udstrækn ing, betragtede herefter sit H v e r v som afsluttet, og der paafulgte nu en Pe* riode med rolig Udv ik ling . I de første 10 A a r af K jøbenhavns Telefon*Selskabs Historie afspejlede større Begivenheder i Byens L iv sig ikke i overvæ ldende T rav lhed paa Centralerne, saaledes som det senere b lev T ilfæ lde t. V e d Christiansborg Slots Brand den 3 . O k tob e r 1884 : blev Centralen ekstraordinært hold t aaben til KL 10 , men den panikagtige Stemning, der greb K jøbenhavns Befolkning, da Ildskæret om A ften en lyste over Byen, sporedes ikke nævneværd igt i Antallet af Opringn inger, fordi de fleste Forretninger havde lukket, o g i Privatboliger fandtes Telefonen praktisk talt ikke. V e d Christian den 9 .s Regeringsjubilæum den 5 . No v emb e r 1888 kunde samtlige Centraler og Stationer holdes lukket hele D a g en uden Indsigelse fra nogen Side, og først i 1892 b lev det nødvend ig t at indføre Nattjeneste paa Centralen i Vimmelskaftet. D e n væsentligste T ilvæk s t i Abonnent* antallet hidrørte fremdeles fra Forretningsverdenen, o g i A lm inde lighed blev det indenfor andre Kredse nærmest betragtet som en Luksus at have Telefon , hvilket eksempelvis fremgaar af, at der i Telefonhaand* bogens første Fagregister ( 1892 ) kun var bekendtgjort 6 af K jøbenhavns daværende 458 Læger, men derimod 7 af dens 30 Læderhandlere. Abon* nentantallet var endnu ikke større end, at Centralerne daglig kunde fore* tage en kortvarig Ta lep røve med Abonnenter, hvis Forbindelse ikke havde været i Brug indtil KL 11 om Formiddagen.

20