KjøbenhavnsTelefon_1881-1931

K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N

delse, som Landet endnu indtager i Europa. U d fra den Grundbetragt* ning, at Abonnentkredsen kan deles i to Kategorier: »smaa« o g »store« Samtaleforbrugere, der stiller væsensforskellige Krav til Telefonordningen, b lev der i Tidsrummet 1905—10 planlagt o g udb ygge t et dertil svarende dobbelt System af Centraler, idet der først blev indrettet en Række mindre Distriktscentraler i de forskellige Bydele og sluttelig en stor ny

Hovedcentral i Selskabets B y g* ningskompleks mellem Nørregade og Larslejstræde, hvo r dets Ad* ministrationskontorer, Værksteder og Lagre ogsaa fik Plads. A f Hen* syn til Driftssikkerheden blev det mægtige Luftledningsnet indenfor samme Periode erstattet af kost* bare Kabelan læg med rigelige Re* server. Efter Systemets Gennem* førelse viste det sig i Overens* stemmelse med Forventningerne til dets driftsmæssige Fortrin, at der i K jøbenhavn kun behøvedes 22 Telefonistinder pr. 1000 Abon* nenter, medens der tidligere maatte anvendes 32 i Lighed med Forhol* det andre Steder. Kravet om den billigst mulige Telefon var navnlig imødekommet ved Firepartsabon*

E. B. Petersen. Administrerende Direktør 1890—1902. Medlem af Bestyrelsen 1902—1927.

nementet, som for en meget lav Grund takst gav Samtalemulighed med hele Storkjøbenhavns Telefonkreds for samme Enhedspris pr. Samtale og derved bestandig har kunnet hævde sin Plads som den relativt billigste Telefon i Verden. D e t kunde nu ikke længere betragtes som en Luksus at holde Telefon ; ved Partsabonnementet vandt Telefonen da ogsaa hur* tig Udbredelse i alle Befolkningslag, og da den store T ilgang a f nye Abonnen ter kun krævede forholdsvis smaa Anlægsudgifter, tjente Sy* stemet til at bringe Selskabet over Krisen. D e t rationelle Princip, at Betalingen udover en vis Minimumsafgift maatte rette sig efter Telefon* benyttelsen, laa iøvrigt til G rund for Fastsættelsen af alle Taksterne, der derigennem skulde kunne bære sig hver for sig, for at eventuel stærk T ilgang indenfor en enkelt Klasse ikke paany skulde føre Selskabet ud i økonomiske Vanskeligheder. Princippet forudsatte en almindelig Sam* taleoptælling, hvilket blev væsentlig bestemmende for Valget af den

25