KjøbenhavnsTelefon_1881-1931

K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B

i Telefonen. V i lod, som vi troede hende, o g fra den D a g var hun Ven* ligheden selv, naar hun ringede. Jeg lærte efterhaanden hver enkelt Abonn en ts E jendommeligheder at kende, saaledes at jeg kunde indrette mine Svar o g Udtalelser derefter. En hadede at faa meldt »Optaget«, og naar jeg alligevel maatte gøre det, skete det altid i en meget beklagende Tone, hvilket afværgede, at

han straks forlangte »Hjælpe* bordet«. En anden klagede altid over A fb ryd e ls e r ; han kunde dog næsten altid stilles tilfreds, undtagen hvis je g kom til at nævne noget om »Lampen, som lyste«, og at jeg derfor kom ind og meldte »Central«; dette kunde gøre ham aldeles rasende. O r d som: »H o ld Deres for* bandede Lamper i O rden , hvad rager det mig, om de lyser eller ikke«, var Smaating af, hvad han tillod sig. Naa , saa lærte jeg at gaa uden om den Ven* ding, o g saa fremdeles. En Abonn en t havde to Tele* foner, som jeg antager var an* bragt meget nær hinanden, thi saa snart jeg meldte »optaget«

Hallå! Hallå! Ä ni förbannad, Fröken. Bryter ni av igen! Får jag tala vid Foreståndarinnan! (Kasper)

i den ene Telefon , greb han straks den anden og forlangte samme Num* mer her. I Begyndelsen tillod jeg m ig at bemærke, at det ikke kunde nytte, han ringede saa hurtigt op igen, da Num ret virkelig var op* taget; men dette havde paa ham en ganske modsat V ir kn in g af den til* sigtede. »Jeg skal lære Dem at give mig de Numre , je g forlanger; jeg vedbliver at ringe, til D e giver mig det, saa maa D e selv om, hvorlænge D e vil spille Komedie«. Jeg vænnede mig saa til, ganske roligt og ven* ligt, at svare ham paa begge Telefoner, og efterhaanden var det altid ham, der b lev først træt og opgav Ævred. En Ab o nn en t klagede over lang Ven tetid ; hans Tele fon b lev ofte fejl* meldt; men det viste sig altid, at den var i den skønneste Orden . Hans Udtryksmaade var væsentlig forskellig fra de andres, og der var en egen forsoren Gemy tlighed i hans Udg ydelse r: »Hv o r Satan bliver D e nu af igen? Jeg skal d o g gøre A l v o r af at forære D em en Rullestol til Juli!«

56