KjøbenhavnsTelefon_1881-1931

K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B

B*Bordene, i hvilke Trafiken fra andre Centraler kommer ind, er for* synet med Enkeltsnore. Paa Fig. 2 er vist et Principskema af Hovedcentralens ældre System. Hver A b o n n e n t har et Relais 1 , og naar Telefonen løftes af, gaar der Strøm gem

nem dette Relais’ to V indinger, der begge paavirker det samme Ank e r, hver i sin Retning. Spolen med 3500 O hm faar imidlertid Overtaget, hvorfor Relaiset trækker og tænder Abonnen tlampen i Lokalfeltet. V e d Indsætning af Svaresnoren faar 300 Ohm s V ik ling en Strøm i Serie med Snorrelaiserne 2 o g 3 og bliver derved den stærkeste, hvo rfo r Ank ere t trækkes til den anden Side, saaledes at Lokallampen slukkes. Snor* relaiserne kontrollerer en hv id Snorlampe, der er slukket under Sam* talen, men naar den kaldende Ab o nn en t lægger Telefonen paa, brydes Strømmen gennem Relaiset 2 , der falder fra, og den hvide Lampe tændes som T egn paa, at Samtalen er afsluttet, og at det til Forbindelsen be* nyttede Snorpar kan nedtages. Naa r dette gøres, falder Relais 3 fra, hvor* ved Lampen slukkes. Paa Kaldesnoren findes ogsaa en Snorlampe (grøn) og to Snorrelaiser 2 a og 3 a, der virker paa lignende Maade i For* bindelse med den kaldte Abonn en t, d. v. s. lyser, naar Telefonen hviler paa Gaflen og er slukket, naar Telefonen er afløftet.

MULTIPLE- JACK.

KALDE- SNOR.

LINIE- FINDER.

SNOR­ SØGER.

Fig. 3.

D e t oven for beskrevne System med Dobbe ltsno r erstattes lidt efter lidt af automatiske Fordelingssystemer, hvo rved opnaas hurtigere Eks* pedition, øjeb likkelig U d lø sn in g efter endt Samtale og andre Fordele. En Abonn en t i et automatisk Fordelingssystem har ikke Lokaljack og Lampe, men er i Stedet for indført til en Liniefinder (se Fig. 3 ). Naar Abonnen ten kalder, sættes Liniefinderen i G an g og standser, naar den 78