HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Træk a f enevældens teaterlivfør 1748 Pladsforholdene var dårlige, og sidste forestilling i Bergs hus i Læ­ derstræde fandt sted 15. december 1747 med Holbergs »Jean de France« på programmet. Takket være Frederik den 5.s begejstring for teatret fik truppen overladt Tjærehuset på Kongens Nytorv, der med den fine beliggenhed nær et velhavende publikum fra de nærliggende palæer kunne give truppen bedre muligheder. Kongen holdt af truppen, idet han ved en privatopførelse hos grev Reventlow på Holtegaard havde overværet dens forestilling med bl.a. Holbergs »Maskerade« og »Diderich Menschenskræk« på programmet. På kort tid indrettedes et teater i Tjærehuset, hvor bl.a. den berømte teater maler og erfarne scenetekniker, Jacopo Fabris fra Venezia, stod for det praktiske arbejde. Denne var netop i 1747 kommet til København. Tjærehuset fik en betydelig konkurrent. Thi von Quoten, der kun var »tandmedicus af trang«, dukkede atter op i teaterlivet. Hans søn, Julius Henrik von Quoten, der ligeledes tilhørte opera­ tør-, okulist- og tandbrækkerfaget, blev leder af et teater i Store Kongensgade. Sønnen sluttede i august 1747 kontrakt med en vis general Arnoldt, der var i besiddelse af Grønnegade-teatrets pri­ vilegium. Arnoldt havde dermed kongeligt privilegium til at spille skuespil, hvilket var blevet bekræftet af kongen den 31. december 1746, dog mod ikke at skade Thielo, der netop dagen før havde op­ nået et privilegium svarende til Arnoldts. Ligeledes måtte Julius von Quoten dele sit privilegium med Arnoldt. Den unge von Quoten åbnede i november 1747 teatret i Store Kongensgade, hvor Marmorkirken ligger i dag (nuværende nr. 75 -77 ). Af truppens avertissement i »Kiøbenhavns Post-Rytter« den 17. november 1747 fremgår det, at der var tale om en ». . .a f hans Kongel. Majestæt Allern. privilegierte Tydske og Danske Skue­ plads«. Der blev spillet på henholdsvis tysk og dansk med to ugent­ lige opførelser i henhold til deres kongelige privilegium. Man lagde ud med »Den drømmende Kiærlighed« på tysk og derpå Hol­ bergs »Jacob von Thyboe«. Hertil kom bearbejdelser af stykker, f.eks. operaer, der hørte til på de tyske vandretruppers repertoire i det 17. århundrede og franske stykker, bl.a. af Moliere, hvis stykke »Den Gerrige« i programmet kaldtes »Jens Gnier«. Inspirationen hentede von Quoten fra bl.a. Gottscheds tyske oversættelser af franske stykker, f.eks. hans oversættelse fra 1740 af Destouches'

101