HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Martin Dyrbye

Yderligere måtte von Quoten sætte priserne ned. Det normale prisniveau kendes ikke, men efter nedsættelsen kostede »en logie 1 rdl.«, i »parterre og galleriet« kunne man sidde for henholdsvis 2 og 1 mark. Her gives altså en vigtig oplysning vedrørende teatrets indretning, om hvilken der kun findes sparsom viden. Publikum kom ikke altid til tiden. Billetterne skulle iøvrigt hentes hos von Quoten selv ved Gammel Mønt »i Hiør net af Reinegaden«. Den unge von Quoten måtte imidlertid give op, og hans sidste forestilling blev givet den 17. maj 1748 med opførelsen af »Amphit­ ryon«, to efterstykker og en »artig dantz af en nye dantzer-inde og en dantzere«. I 1749 averterede den fallerede teaterdirektør med ». . .a t om nogen skulle behøve hans tieneste udi alle slags tand­ sygdomme, udi brok-baand at giøre, etc. er han der at finde. Saa er og hos bemeldte von Quoten at bekomme alle slags mascherade- klæder«. Han gik dermed i faderens fodspor og ville tillige udleje sin teatergarderobe. Kort efter flyttede han hen til skomageren Johan Christopher Weinberg »i krogen af Ulfeltzplatz ved Graa- brødrestrædet«, hvor han fortsatte med sit medicinske virke. Hans folk fortsatte andre steder. Blandt senere berømtheder talte hans trup navnene Clementin, Hortulan og madam Lenkiewitz, der senere fik en stor betydning for den danske skueplads, idet de bl.a. udfyldte Holbergrollerne som henholdsvis Hieronimus, Jeppe og Magdelone i Komediehuset på Kongens Nytorv.38 Også de danske aktører mødte konkurrence, i særdeleshed fra den franske skuespiller de Launys trup, der med en samlet støtte på 1.241 rdl. optrådte i Nørregade. Den franske mode og smag her­ skede således fortsat i kongens København. 1 1748 måtte de danske aktører forlade Tjærehuset, der skulle nedrives, for at Nicolai Eigt- veds nye og pragtfulde teaterbygning kunne opføres på Kongens Nytorv. De danske aktører kunne imidlertid rykke ind på scenen i Store Kongensgade, der fra von Quotens tid stod tom. I de varme sommerdage opførtes her bl.a. »Melampe« og andre allerede kendte Holbergstykker, men ingen nye. Man holdt sig til de sikre, og spillede derfor også franske stykker. Som populært ef­ terstykke opførtes Desmarres' »Merlin Dragon«, en soldaterfarce. Desuden blev Regnards og Dufesnys »Vulcani Kiep« en stor succes i november 1 7 4 8 .1 dette stykke udvistes maskinmesterkunst på et højt plan. Man kunne i forestillingen ligeledes høre populære me­

104