HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

SørenJuelstorp Den politiske debatlitteraturs udgangspunkt

Den løbende politiske debat foregår i 1830'erne i blade og tidsskrif­ ter, medens større politiske emner, foruden at blive drøftet i blade­ ne, gøres til genstand for en grundigere behandling i selvstændige skrifter. Det er almindeligt, at tidsskriftsartikler udgives i særtryk, når det drejer sig om centrale politiske spørgsmål. Det må tolkes som et ønske om at komme igennem med politiske synspunkter uden for tidsskriftets snævre kreds af abonnenter. Det var næsten udelukkende akademikere, der skrev den politi­ ske debatlitteratur. Forklaringen kan være, at akademikerne var den eneste gruppe i samfundet, der var skolet i at føre pennen. Man kan endvidere pege på, at der i den politiske debats institu­ tion er indbygget nogle normer og krav med hensyn til politiske ræsonnementer, som fortrinsvis akademikerne kunne honorere.1 Et andet markant træk ved den politiske debat er, at den stort set er et københavnerfænomen. København var rigets åndelige og kulturelle midtpunkt. Her boede hovedparten af landets skri­ vende og læsende publikum. Et indtryk af Københavns dominans får man ved at se på skriftproduktionen, eksemplificeret ved tidsskrifterne. For perioden 1831 -40 har jeg registreret 196 tids­ skrifter, hvis udgivelsessted er København. I provinsen er i samme periode udgivet 23 tidsskrifter. Det vil sige, at der udgives 8 Vi gange så mange tidsskrifter i København som i provinsen.2 Kø­ benhavns dominerende stilling i skriftproduktionen fremgår også af bogtrykkeriernes geografiske fordeling. Således lå 2 /3 af landets bogtrykkerier i 1830'erne i København.3Med hensyn til den poli­ tiske litteratur gælder, at enkelte skrifter stammer fra forfattere bosiddende i provinsen, men hovedparten er skrevet af forfattere med bopæl i København. For blade og tidsskrifter er forholdet, at langt de fleste er københavnske. Kun et enkelt blad med politisk stof bliver udgivet i provinsen.4 Blade og tidsskrifter med politisk indhold Maanedsskrift fo r Litteratur blev stiftet i 1828 af 14 videnskabs- mænd, af hvilke de fleste var universitetslærere, blandt andre H.N. Clausen, H.C. Ørsted, C.N. David, L. Engelstoft, M. H. Hohlenberg og J.N. Madvig. I en programartikel hed det, at det, som »maa have Interesse for enhver Dannet, og den Kundskab, som denne kan an-

110

Made with