HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Publikum og den politiske litteratur i 1830'erne

I juli 1835 udsendte forfatteren Claudius Rosenhoff det første nummer af Den Frisindede. I begyndelsen var bladet overvejende litterært, men fra omkring 1838 skiftede det karakter. Det politi­ ske stof satte præg på bladet, og Den Frisindede blev organ for den liberale opposition. Bladet udkom i begyndelsen 1 gang om ugen, fra juli 1837 2 gange, og fra oktober 1839 3 gange om ugen. Kjøbenhavns flyvende Post var J. L. Heibergs blad. Det udkom i årene 1827 -28 og 1 8 3 0 .1 1834 genopstod det under titlen Kjøben­ havns flyvende Post, Interimsblade. I alt udkom 135 numre i tids­ rummet 1834-37. Bladet gennemgik en udvikling fra æstetisk til politisk tidsskrift. Således blev indholdet fra efteråret 1835 over­ vejende politisk. Foruden J.L. Heiberg skrev Søren Kierkegaard og Sorø-lektorerne P. Hjort og J.H. Bredsdorff politiske artikler til Kjøbenhavns flyvende Post. 11 Jyllandsposten udkom fra 1838 1 gang om ugen i Århus. Bladet blev udgivet af et anonymt selskab, og som redaktør stod den stæn- derdeputerede C.G. Clausen, en bror til den liberale politiker og teolog, professor H.N. Clausen. Baggrunden for udsendelsen af bladet var politiseringen af offentligheden i 1830'erne. Jyllandspo­ sten skulle være et organ for den danske almenånd i Jylland, men C.G. Clausen søgte gennem kommissionærer over hele landet at finde en bred basis for bladet. Det blev dog ikke nogen succes. Alle­ rede i 1841 gik bladet ind .12 Bortset fra enkelte artikler i forskellige andre blade13 er det i de ovennævnte blade og tidsskrifter, vi finder det politiske stof. Det er værd at understrege, at kun et af 1830'ernes politiske blade er kon­ servativt, nemlig Kjøbenhavns flyvende Post. Bladet indtog en fjendtlig holdning over for den politiske liberalisme, hvilket kom til udtryk dels i teoretiserende artikler,14 dels i polemiske artikler mod Fædrelandets og Kjøbenhavnspostens politiske kritik.15 De øvrige blade er talerør for liberale forfattere. Der er dog visse for­ skelle mellem dem. I Maanedsskrift for Litteratur, Dansk Ugeskrift og Dansk Folkeblad rådede en vis meningstolerance, som bevir­ kede, at deres politiske profil ikke var så skarp som Kjøbenhavns­ postens og Fædrelandets. Distributionen til provinsen Distributionen af den politiske litteratur fra København til provin­

113