HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Søren Juelstorp

sen foregik gennem boghandelen, ved kommissionærvirksom­ hed, også ofte udøvet af boghandlerne, eller gennem postvæsnet. Provinsboghandelen I begyndelsen af 1830'erne var der boghandlervirksomhed16 i 10 jyske købstæder: Ålborg, Hjørring, Thisted, Nykøbing Mors, Århus, Randers, Horsens, Fredericia, Vejle og Ribe. Desuden boede der i landsbyen Årre ved Varde en mand, der havde en vis handel med bøger. I anden halvdel af 1830erne etableredes boghandel i yderligere 4 jyske købstæder: Holstebro, Kolding,17 Ringkøbing18 og Viborg.19 Ved indgangen til 1830'erne var der boghandel i 3 fynske køb­ stæder: Odense, Nyborg og Rudkøbing på Langeland. I anden halv­ del af 1830'erne kom der boghandel i Assens og Svendborg. På Sjælland var der i 1830'erne boghandlere i 6 købstæder: Fre­ derikssund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Sorø og Slagelse. I løbet af 1830'erne etableredes boghandel i yderligere 5 købstæder: Ros­ kilde, Helsingør, Hillerød, Næstved og Stege. Desuden var der en boghandel i Hørsholm. På Lolland-Falster havde kun Maribo en boghandel, før der i 1835 åbnedes en boghandel i Nakskov og en i Nykøbing Falster. På Bornholm var der ingen boghandlere. 1 1830 havde således kun 20 ud af provinsens 67 købstæder bog­ handlere. Ved udgangen af 1830'erne var der boghandlervirksom­ hed i 34 provinskøbstæder. Distributionsforholdene bedredes altså noget i løbet af 1830'erne. Her må imidlertid tilføjes, at kun få af provinsens boghandlere var sortimentsboglader. Som oftest blev boghandel drevet af folk som bierhverv, for eksempel af blad­ udgivere eller embedsmænd. De havde som regel ikke noget lager, men skaffede kun bøger hjem mod bestilling. Provinsens bogkø­ bende publikum var simpelthen for lille til, at det kunne danne grundlag for boghandlervirksomhed i større omfang. På grund af provinsboghandelens ringe udvikling var bogdistri­ bution vanskeliggjort. Det har dog næppe betydet meget for afsæt­ ningen af politiske skrifter. De interesserede kredse fulgte gennem læsning af blade og tidsskrifter med i, hvad der blev udgivet i Kø­ benhavn,20 og var interessen der, gjaldt det blot om at sende en bestilling af sted til sin bogleverandør.21

114

Made with