HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Publikum og den politiske litteratur i 1830'erne

forsendelsesret og siden bevaret denne, fik den frataget i 1840. Både Roskilde og Viborg stænderforsamling opponerede herimod, og i 1842 gav regeringen sig på et væsentligt punkt. For fremtiden kunne alle blade sendes med brevposten uden særlig bevilling. De fordele, som bestod i, at postvæsenet distribuerede bladene, mod­ tog abonnementstilmelding og indkasserede abonnementsbelø­ bet, kom imidlertid ikke oppositionspressen til gode, eftersom denne service forbeholdtes de blade, som hidtil havde haft den.29

Den politiske litteraturs publikum Erhverv og social baggrund

I de politiske pjecer og skrifter er som regel indledningsvis anført, at de er henvendt til publikum. I nogle af tidsskrifterne forekom­ mer en mere præcis angivelse af adressaten. Dansk Ugeskrift henvender sig til et dannet og tænkende publikum. Maanedsskrift for Litteratur er tiltænkt det dannede publikum, medens Fædre­ landet blot henvender sig til publikum.30 Hvem udgjorde så det publikum, som den politiske litteratur henvendte sig til? Jeg vil her henvise til tabel 1 Købere af politisk litteratur i Schubothes og Den Jessenske Boghandel, der viser er­ hvervsfordelingen på de købere af politisk litteratur, som jeg har registreret hos Schubothes Boghandel i København og Den Jessen­ ske i Århus.31 Der er tale om et udpræget middelstandspubli­ kum32 med en karakteristisk dominans af de immaterielle byer­ hverv,33 embedsmænd, akademikere og liberale erhverv. Hos Schubothe udgør de immaterielle erhverv ca. 64% af samt­ lige købere af politisk litteratur, medens de hos Jessen udgør ca. 58%. Som anført er forfatterkorpset næsten udelukkende akade­ misk. Det samme kan ikke siges om publikum; dog er det akade­ miske præg kraftigt. Blandt Den Jessenske Boghandels kunder fin­ der vi både bønder og repræsentanter for underklassen i byerne. Disse optræder ikke blandt køberne af den politiske litteratur. Et fyldigere materiale til belysning af bogsalget ville næppe ændre på dette forhold. Den københavnske debatlitteratur fandtes ikke i bondens eller byunderklassens hjem. Alene sproget i den politiske

117

Made with