HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Søren Juelstorp

Af Schubothes og Det Jessenske boghandlerarkiv fremgår det, at provinsbyernes læseselskaber har købt politisk litteratur. Læsesel­ skaberne var løst opbygget, og der findes få oplysninger om dem. Deres historieskriver, Helge Nielsen, hævder, at det var provinsens over- og mellemklasse, som var medlemmer.40 Antagelsen virker rimelig. Generelt har underklassen hverken haft interesse, tid eller råd til at deltage. Vi kender kun abonnenterne for to blade, der blev benyttet af de politiske skribenter, Maanedsskrift for Litteratur og Dansk Folke­ blad. Maanedsskriftets subskribenter er omtrent alle akade­ mikere, og heraf flertallet i embedsmandsstillinger; enkelte ade­ lige findes imellem og kun få af den egentlige borgerstand.41 Den sociale sammensætning af Dansk Folkeblads læsere adskiller sig markant fra Maanedsskriftets. Talmæssigt er embedsmandsgrup­ pen og borgerstanden nogenlunde lige store. Størsteparten af læserne fra borgerstanden tilhører den jævnere del af standen. Det er håndværkere og detailhandlere. Folk fra underklassen, hånd­ værkssvende, findes også blandt læserne; endvidere en del bønder.42 Disse blade var ikke egentlige politiske blade, og deres læser­ kreds giver derfor ikke noget typisk billede af den politiske littera­ turs publikum. Som nævnt indeholdt Maanedsskrift for Litteratur en del politisk stof i begyndelsen af 1830'erne, men hovedvægten lå på videnskabelige artikler og anmeldelser inden for områderne æstetik, teologi, jura, filologi, historie, naturvidenskab m.m. Tidsskriftets indhold og dets ofte tunge, akademiske stil giver en forklaring på, at det hovedsagelig blev læst i dannede akademiske kredse. 1 1830'erne lagde Dansk Folkeblad hovedvægten på det oplysen­ de stof, som søgtes behandlet på en for bønderne og det jævne bor­ gerskab let tilgængelige måde. Som tidligere anført, mener jeg, at hverken underklassen i byerne eller bønderne indgik i den poli­ tiske litteraturs publikum. Hverken hos Schubothe eller hos Den Jessenske boghandel fandt vi købere fra disse klasser, og heller ikke gennem klubber eller læseselskaber var de i kontakt med den politiske litteratur. Jeg tvivler på, at de politiske artikler, som bragtes i Dansk Folkeblad har vundet indpas hos de bønder og folk fra underklassen, som var medlemmer af Trykkefrihedsselskabet.

1 2 0

Made with