HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Anmeldelser

ninger og opfattelser ca. 1 5 5 0 -1 7 0 0 « , der giver bindet gehalt, selvom artik len falder uden for arbejdsgruppens foku serin g på 1700-tallet som væ rkets kronologiske ud­ gan gspu nkt, idet »nation al identitet først på det tidspu nkt bliver et anliggende for sam fun dsgrup per uden for m agth avern es kreds« (Ole Feldbæk). Et diskutabelt stand­ punkt. H arald Ilsøe frem læ gger in stru k tiv t både den politiske og den kulturelle frem vækst af en bevidsthed om d an skhed en. I en enkelt detalje føler denne anm elder sig uenig m ed Ilsøe, n å r h a n b ed øm m er billedkunstens betydning i denne samm enhæ ng. Der ku n n e nok lægges større væ gt på de fæ drelandshistoriske billedprojekter, der blev sat i væ rk un d er C h ristian IV i 16 3 0 -ern e m ed den lange serie historiske tegninger, udført fortrinsvis a f nederlandske k u n stn ere m ed henblik på udgivelse i kobberstukken form til Eu ropas belæ ring om d anm ark sh istorien . Med ud gan gspun kt i dette projekt skabtes den, k u n sth istorisk enestående, K ronb org-serie a f m alerier om handlende de danske kongers g ern in ger fra sagntiden og frem efter. H er h a r m an , i tegnin ger og m alerier, for første g an g billeder a f hedenolds religion og sagnkongernes bedrifter, af ru n ein d ­ skrifter og kongers gravfæ rd . H.D. Schepelern og Ulla H oukjæ r h ar behandlet disse frem stillinger, i et europæ isk perspektiv, i »The K ronb org Series«, Kbh. 1988. I kapitlet »Fæ dreland og Indfødsret« frem sæ tter Ole Feldbæk sin tese om D anm arks sæ rstilling bland t de øvrige n ation er i det 18. århun drede. »I løbet a f k u n tre årtier opstod i m idten a f 1700-tallet en m a rk an t dan sk nationalitet. Det begyndte i 1740-erne, og i 1776 nåede den nation ale ud vik lin g sin foreløbig ku lm ination .« K riterierne for indfødsretten, og den fortrin svis an ti-tysk e bevægelse m od de priviligerede udlæ n­ dinge, skulle, globalt set, give d an sk ern e en m eget tidligt udviklet nation al identitet. Ved at lægge så stor væ gt på loven om indfødsretten gøres den juridiske definition af nation aliteten til det afgørende for D anm ark s historiske sæ rposition. Såfrem t m an i stedet prio riterer den k u ltu rh istorisk bestem te fædrelandsopfattelse, ville m an finde en d an sk afhæ n gih ed a f europæ iske strøm n in ger, der lan gtfra gør D anm ark til et fore­ gangsland, n å r det gæ lder den ku ltu relle selvforståelse. Dette dem onstreres indirekte af K arin K rygers næ sten 2 0 0 sider lange, vægtige forsk nin gsresultater vedrørende »D ansk identitet i nyklassicistisk ku n st«, der både dæ kker frem kom sten af de nationale em ner i billedkunsten og K u nstakad em iets skæbne fra de udenlandske begavelsers ledelse til den protektionistiske k u ltu rp olitik , der fordrev de fremm ede kunstnere. Den gru n d ig e redegørelse for billedkunstens forhold til det nationale gør ikke savnet af en b eh an d lin g a f den sam tidige digtn ings og historieskrivn ings fædrelandsbillede m ind re føleligt. M angelen på b alan ce bliver dog lan gt m ere m æ rk b art i bind to. Den såkaldte »tyskerfejde« i 1 7 8 9 -9 0 benyttes til at træ kk e græ nsed ragn in gen mellem dansk og frem m ed op, om end begivenheden i sig selv ikke rum m er alle de historiske følgevirkninger, der skitseres. Det er antagelig også m uligt at sandsynliggøre, at an tagon ism en m ellem d an sk og tysk i perioden 1 7 9 0 -1 8 4 8 overbetones, set i lyset af frem tidens k rige og kontroverser. Sålænge nationalitetsfølelsen endnu stod på så svage ben, som forholdet er før ca. 1840, er den kulturelle afhæ ngighed af tysk litteratur, den næ sten gn idn in gsløse optagelse a f holstenske (tysktalende) billedkunstnere ved A ka­ dem iet og den tysk e m usiks b etyd n in g på teatret og i koncertlivet, offentligt og privat, nok a f lan gt større b etyd n in g end de forholdsvis fåtallige fjendebilleder a f tyskeren. Fatalt v irk er det at bruge 100 af bindets sider på en afh an d lin g om k o n k u rren ce om en fæ dreland ssan g i 1818, m edens der er in teressante iagttagelser i Feldbæks u d red ning a f lovgivning og læ rebøger for de danske skoler i tiden m ellem revolu tionsåret og udbruddet a f treårsk rig en . Feldbæk betoner selv, undersøgelsens foreløbige karakter,

187