HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Anmeldelser

Gad vide, om ikke også et sådan t afsnit k u n n e være illustreret ganske spændende. Men lad det væ re slået fast, at på sine egne præm isser, er bindet udm æ rk et - og blandet. Det rum m e r yderligere en ræ kke fortrinlige registre og en nyttig litteraturoversigt, som væ ­ sentligt øger dets væ rdi som håndbog. Bindets fyldigste afsn it om gam le køben havn sk e bykort og prospekter er skrevet af en a f de bedste kendere a f gam le danske k ort, rådhusbibliotekar Bjørn Westerbeek D ahl. U nder gen n em gan g en a f det udvalgte k ortm ateriale skitserer forfatteren opm å­ lingens og k orttegn in g en s historie og nogle a f dens problem er, bl.a. korttegn ern es store afhæ n gigh ed a f h in an d en s arbejder. Det ældste bevarede prospekt a f K øb enh avn er fra 1587 og den ældste plan over byen fra O.1600. I et afsn it benæ vn t »forhistorien« gennem gås en række rek on stru k tion s­ forsøg over byens tidligere udseende, fra Pontoppidans gæ tterier til Oluf Nielsens arkivalsk baserede og H.U. R am sings arkæ ologisk baserede forsøg. De fleste a f de om ­ talte rek on stru k tion er gengives i kronologisk orden efter, hvad de forestiller, m edens de i teksten beh and les i kronologisk orden efter deres tilblivelse. Det er ikke uden videre bekvem t, og m an m æ rk er her, at forfatter og billedredaktør er to forskellige personer. Svarende til sin tilgan g til em n et afholder forfatteren sig fra at gå næ rm ere ind på den byudvikling, disse rek on stru k tion er foregiver at afspejle, og begræ nser sig til en generel vu rd erin g a f deres trovæ rd igh ed. Billedteksten derim od bruges ofte til at gøre opmæ rk­ som på æ n d rin g er i byens topografi. I teksten er endvidere forholdet m ellem de ud enlandske og danske, private og offent­ lige b idrag til kortudgivelsen gen nem gåend e tem aer. Den m ere teknisk bestem te k o rtlæ gn in g af byen, som isæ r byens styrelser tidligt begyndte at foretage, er ikke repræ sen teret i billedvalget, form od entlig fordi disse k o rt er m ind re spektakulæ re, m en de h ar utviv lsom t væ ret nok så væ sentlige for byens historie og burde have væ ret strejfet. Bindets an d et hovedafsnit u n d er titlen »Byens historie« er af m ind re om fang. Det er skrevet af den kynd ige K øb enh avnshistoriker Helge G am rath og består dels af en tids­ tavle over byens æ ldre h istorie til o. 1600, dels de næ vnte »specialafsnit«. Tidstavlen giver i sin knappe form en m eget velafb alanceret og nyttig oversigt over byens tidlige historie, hv oraf det tydeligt frem går, at K øbenhavn allerede tidligt i m id­ delalderen in d tager en sæ rlig stilling i riget. Byens ældste kendte segl er im idlertid ikke, som det siges, fra 1296, m en kendes fra 1275; fejlen g år igen i flere historiske væ rker; m åske u d springer den af, at det bedre bevarede 1296-segl h a r væ ret b ru g t som forlæg for afbildinger, og derved, hos f.eks. R am sing, h ar k u n n et blive til »K øbenhavns ældste segl a f 1296«; m åsk e b eror det på, at forskerne h a r søgt i R igsarkivet, hvor aftrykk et 1296 er det æ ldst bevarede, m edens d o k um en tet m ed aftry k k et fra 1275 findes i Køben­ h av n s stadsarkiv. Over »specialafsnittene« er der noget vist halvhjertet. K rigene betyder m ind re for byens udseende, m en en del i byens og nation ens historie; de store brande h ar til gen­ gæld h aft indgribende b etyd n in g for byens udseende, og til begge disse tem aer findes et fortrin ligt billedm ateriale (selvom m angelen på illustrationer til b randen 1728 er påfal­ dende); m eget gengives endda i farver, hvad ikke ellers h a r væ ret b ru g t i dette værk. Tekstafsnittene er korte, og G am rath m å springe fra den ene k rig og brand til den næste, m en får dog in den for disse ram m er sagt m eget præ cist om K øbenhavns stilling og udseende. De to store b ran d e i det 18.årh und red e og englæ ndernes bom b ard em en t i 1807 betød, at sto rt set hele den in dre by over en periode på 8 0 år gik op i flamm er. De følgende afsn it om epidem ier, m ilitæ ret og trafikk en er billedmæ ssigt påfaldende

189