HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Glarmester Köhlers hus i Vingårdstræde

foruden pulterrum, og at der i ejendommen er indlagt gas og vand. Det har ikke været muligt at tidsfæste disse installationer. I Vandforsyningens journal over bevilgede vandindlæg i årene 1857-8324ses ejendommen ikke nævnt. Kan det mon skyldes, at der siden 1797 har været et rør ført ind til pumpen i gården? I Gasvæsenets journal 1859-7325 ses ejendommen heller ikke nævnt blandt de huse, hvortil der er foretaget gasindlæg. Af en senere journal, som befinder sig i Belysningsvæsenets arkiv, kan det kun ses, at en gasledning blev ført ind fra Holmensgade den 20/9 1884. Endvidere står der i denne vurdering, at der i gården er en latrinbygning i to dele. Det viser sig i et senere aktstykke, at dette hentyder til, at der til den oprindelige retirade med muret grube er føjet en med tønde, siden i dokumenterne kaldet et pottehus. Ekviperingshandler Petersen går det ikke ret godt. I 1883 får Levin skøde på huset, og i folketællingen 1885 ser vi, at Petersen bor alene bag sin butik, hans kone er død, de tre ældste børn flyt­ tet, og den yngste datter og tjenestepigen bor i et baghus i Torden­ skjoldsgade. Familien Levin flytter nu tilbage til 1. sals lejligheden. Han hedder Abraham Levin og er medlem af Mosaisk Trossamfund, og iøvrigt noget såpæredansk som født i Svendborg og altså blikken­ slagermester. Han får vurderet huset i 1887, men det eneste nye er, at der nu også er pissoir i gården. Formodentlig får de også efterhånden en skraldebøtte, og man undrer sig over, hvordan det dog altsammen får plads. I 1897 sker der noget mærkeligt. Proviantforvalter C. Matzen køber huset af Levin og får det vurderet i sit navn samme år, men får først skøde på det 6 år senere, i 1903. Det er også Matzen, som søger tilladelse til bygningsændringer i 1897. Han er den eneste af ejerne, som ikke selv på noget tidspunkt enten bor eller arbejder - eller begge dele - i huset. Han er nok mere professionel husvært, han ses at eje andre ejendomme i kvarteret. I 1911 har han fået navneforandring til Østed-Matzen. I Matzens ejertid sker der voldsomme ting med huset. Det frem­ går altsammen af det materiale, der ligger i arkivet på Ottiliavej. I 1880 har manufakturhandleren fået tilladelse til at ændre 2 vinduer mod Holmensgade til sprossefrie butiksvinduer, og det er

25

Made with