HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Glarmester Köhlers hus i Vingårdstræde

som brugte en del af lejligheden til kontor og fremlejede resten. Hjørnebutikken skifter hyppigt branche og lejer i årene om­ kring århundredskiftet. Enkøbmand forsøger sig i 1887, mengiver op efter et år. Derefter bliver her værtshus. Det holder kun godt 10 år, med tre forskellige restauratører, såhar huset gjort sin skyldig­ hed mod »minefeltet«. I 1899 er der igen manufakturhandel, med to ejere i løbet af 8 år, siden noget, som hedder Akts. Københavns kontante Urtekramforretning, indtil 1917. Derefter kommer der en isenkramforretning, som 4 ejere efter hinanden holder igang, indtil huset tømmes for renovering og fortsætter til 1992, bare på det modsatte hjørne af Vingårdstræde. Nået så langt i historien spørger man sig selv, omhuset mon har været involveret i det vilde liv i Holmensgade i perioden omkring århundredskiftet. Der var jo som nævnt beværtning i butikslokalet en overgang. Men ligefrem bordel ser der ikke ud til at have været. Grethe Hartmann nævner i sin bog Boliger og Bordeller,27hvilke gader det var tilladt at drive bordeller i, og nævner her Holmensgade, men kun mellem Lille Kongensgade og Vingårdstræde, og i den liste, hun har over bordeller med mindst 5 piger, er i vor karré kun Dybensgade 14 medtaget. Hvad de ugifte kvinder, som boede sammen i de små lejligheder oppe på kvisten eller som logerende i de andre lejlighe­ der, eventuelt har haft for, kan man selvsagt ikke læse sig til. Det siges, at erhvervsbetegnelsen »Haandarbejde« ofte dækkede over prostitution, og den betegnelse ses i mandtalslisterne, men det be­ viser jo i sig selv ingenting. Såhvad huset som hjemsted for utugt angår, må vi nøjes med at konstatere på københavnsk, at vi har ikke noget på det. Der er derimod et helt andet fænomen i befolkningsmønsteret i København i den periode, hvor vort hus er med på sin sædvanlige beskedne måde. På 3. sal bor i 1880erne og -90erne en syerske, enkefru Johanna Lundstrom, født i Lund i Sverige. Hun har en søn, somgår i skole og senere holdes i lære, og hvor lille hendes lej­ lighed end er, må hun dog leje ud til logerende, 2 eller 3 adgangen, og blandt disse er en række unge svenske indvandrere af begge køn, håndværkere såvel som ufaglærte. Det fremgår af de halv­ årlige Politimandtal,28som findes i Stadsarkivet.

27