HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Brita Olsson

Dette var dog kun at betragte som første etape. I byggesagen i Stadsarkivet findes Calle Petersens ombygningstegninger og bl.a. to tegninger af hele karréens grundplan, den aktuelle og den fremtidige. Af den sidste fremgår det, at man havde planer om at inddrage hele karréens indre til udstillingslokaler og evt. uden­ dørs opstilling af skulpturer. Som tidligere nævnt findes der også en plantegning af Vingårdstræde 17, som tilskrives Carl Petersen. Men 1. verdenskrig sluttede, tiderne var barske, der var ikke længere ledige penge til kunstkøb, og Dansk Kunsthandel måtte lukke. Allerede i vejviseren 1921 ser vi, at de tre ejendomme er overgået til hver sin nye ejer, og at der er et grossistfirma i kunst­ handelens lokaler. Nogle år efter blev de til den kendte kunstner­ café Vingården, og der er sket meget med lokalerne siden da, men ser man nøje efter, kan man stadig her og der se sporene af Calle Petersens og Kaare Klints indretning af dem. Efter at disse planer var skrinlagt tog det 50 år, før karréen blev ombygget, men inden da var der sket meget i kvarteret. Allerede i 1930 diskuterede man den motorgade, nuværende Bremerholm, som skulle forbinde Kristen Bernikows Gade med Knippelsbro, og der tegnedes mange projekter, også nogle, som forudså nedrivning af glarmesterens hus. Det var nu ikke kommunens idé, man ønskede at bevare hele denne karré. I 1931 registrerede Tinglys­ ningskontoret en Ekspropriationsudskrift som Adkomst for Københavns Kommune,31og i 1933 fik kommunen skøde på alle husene i karréen, men allerede i 1932 var de planlagte nedrivnin­ ger begyndt i resten af kvarteret. Østsiden af Holmensgade blev nedrevet i hele gadens længde, på nær karréen mellem Holmens Kanal og Hummergade, nuværende Banktorv. På vestsiden for­ svandt dengamle bebyggelse mellemHolmens Kanal og Hummer­ gade og mellemHummergade og Laksegade. Karréen mellem Lak­ segade og Dybensgade blev, som tidligere omtalt, trukket tilbage, karréen mellem Vingårdstræde og Lille Kongensgade blev delvis fornyet, og den sidste karré mod Østergade skulle nødvendigvis nybygges - kun husene mellem Dybensgade og Vingårdstræde blev stående urørte. Der kom til at gå endnu 40 år, før sagen om deres ombygning var afsluttet. Det eneste, der foreløbig skete, var at retiraderne i gårdene blev erstattet afWC-er, i Vingårdstræde 17kunne et sådant tages i brug

30