HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Bulches gård. Københavns Mønt 1672-1749

dengamle Helsingørvej svarende til pakhusets ved hjørnet af »den store stenbro«. Vi er så heldige at have en plan af Borgergadehjørnet, tegnet 1755, dvs. to år før Geddes kvarterkort.5På tegningen fra 1755 er hjørnehuset, der fik matr.nr. 194 i 1757, kortere, men det skulle forlænges, så der måtte skæres et stykke af det hus, der lå parallelt med Helsingørvejen (fig. 4). Dette hus var ganske klart placeret så­ dan, at det ikke kan være bygget efter at arbejdet med realiserin­ gen af Urups plan var godkendt og iværksat 1650. Hans plan om­ fattede som bekendt, at Helsingørvejen skulle nedlægges, og den nye Borgergade bebygges i gadelinien. Resten af det gamle hus, som blev beskåret, er forlængst ned­ revet, men der findes et par gode taksationsforretninger, som for­ tæller, hvordan det fremtrådte 1753. Det var et bindingsværkshus, to etager højt, med kælder under den del, hvor køkkenet fandtes. Bygningen var opført af egetømmer, men til noget var der anvendt fyr. Den var 26 alen lang og 11 alen dyb. Det var den højest vurde­ rede bygning på ejendommen (1600 rdl.).6Af de 11 fag, den var inddelt i, optog en stue forneden 5 fag og en sal ovenover ligeledes 5 fag. Begge disse rumhavde gipsede lofter. I stuen fandtes en åben »Camin«, medens der i salen ovenover stod envindovn med 8mes­ singknapper. I øvrigt var der gyldenlæder over væggenes paneler, altsammen nok til at godtgøre, at vi her står over for enherskabelig bolig, der meget vel kan være fra tiden før 1650. Til ejendommen hørte i 1650'erne en stor have, men dens oprin­ delige udstrækning kendes ikke. Det er dog klart, at det nordre skel fulgte en af de lange linier, vinkelret på Helsingørsgaden, og at der i 1650'erne nordligt på grunden, mellem haven og Hel­ singørsgaden, lå en række våninger, 5 i alt, somhørte til ejendom­ men (fig. 5). Den ene var et dobbelthus, og der kunne derfor også tales om 6 våninger.7 Det var den herskabelige bygnings ejer, der nød godt af haven. Medens hans boligs ene langside vendte mod tilkørslen fra Hel­ singørvejen, har den anden været havesiden - udmod strandenge­ ne og Øresund. Man må så forestille sig, at der engang var en sydlig afgrænsning i form af en linie parallel med den vi kender i nord. I 1640'erne er der arbejdet med en stor byplan, som skulle om­ danne Helsingørvejen til en regulær gade, der i lige linie førte fra

41