HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

sede til den gamle landevej, men planerne ændredes hurtigt, nye »Helsingørveje« så dagens lys (bl.a. »den store Stenbro«), de rette vinkler sejrede, og i karreen mellem Borgergade og Adelgade kun­ ne kun ønsket om at bevare nogle eksisterende tilkørselsforhold (bl.a. til kongens boder!) og nogle vandrender (?) stoppe planlæg­ gernes maniske modstand mod opretholdelsen af den skrå vej.9 Helsingørvejen havde været alfarvej, og det bliver så et spørgs­ mål, hvor grænsen til gården med den store have oprindelig gik, et spørgsmål, som ikke bliver mindre, når noget, som det ses, peger mod tilstedeværelsen af et unormalt bredt fortov på det stræk af vejen, hvor lysthavens bygning fandtes. Sikkert er det dog, at vejstrækket mellem Borgergade og Adel­ gade tidligt blev gade i byen (Helsingørsgade), og at »gadens linie« før 30. maj 1707 »officielt« kom til at ligge, hvor den fandtes helt til nutiden, dvs. 18 alen og 3 roder (ca. 11,3 m) foran hovedbygnin­ gens facade. Endnu 1718var der dog ejere, som ikke var bundet til at respektere denne grænse, og før 1707havde man været gennem en periode, hvor man havde overladt vejarealet til ejere af grunde langs Helsingørvejen, bl.a. ejeren af den gård, vi her har hæftet os ved.10 Meget tyder på, at der fra 1650'erne og nogen tid fremover udgik et skel vinkelret på Borgergade fra et sted, hvor denne gade passe­ rede Helsingørvejen.1 Disse grænseforhold kunne give vanskeligheder, men Helsing­ ørvejens problemer har været for intet at regne imod dem, den nye Borgergade rejste. Måske var det ikke så alvorligt, da Urups plan blev søgt gennemført, men da den afløstes af Ruses plan, som sat­ tes i værk 1663, var der bogstaveligt talt næppe »nogen vej uden om«.12Borgergade skulle efter begge planer gennemføres på sam­ me måde. Det betød, at havegrunden med det herskabelige hus blev trekantet, idet den nye sydlige afgrænsning mødtes med den nordlige i en spids. Der kunne måske nok blive en rimelig have på den måde, men det krævedes tillige, at der blev bygget huse ud til Borgergade, og så var mulighederne for at få en acceptabel have ikke store.13 For det klientel, der havde erhvervet sig lystgårde her, lige uden for byen, var dette væsentligt, og ønskede de fortsat at forblive på stedet, måtte de have et ord at sige på rette sted.

44