HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

den endelige mønt skal have. Det er et møjsommeligt arbejde, og uden faglærte »møntersvende« kommer mesteren ikke langt. Men der var mangel på møntersvende, og arbejdslønnen var derfor høj. For at klare dette problem havde møntmester Frederik Caspar Herbach ansøgt om - og fået bevilling til indretning af en »mønt­ mølle« i Lyngby. Den skulle være forsynet med et valseværk, hvor stængerne af møntmetal blev drevet ind mellem to stålvalser, der pressede demud til tynde plader og derved sparede møntmesteren for store udgifter til »plattenslageriet«. Møllen blev drevet af vandkraft.24 Kriiger havde fået privilegium på at drive en »lille mønt« - også ved hjælp af en vandmølle - og den vandtilførsel, Btilches gård var sikret, har måske ført til indretning af en vandmølle på stedet, men før eller senere er den i så fald erstattet af en »hestemølle«.25 I den danske udgave fra 1798 af Johan Beckmanns Technologie findes et særligt afsnit om »Myntkunst« (s. 563-653), og her er der (s. 610) en standardbeskrivelse af »et strækværk eller valseværk«. Bogen er ikke illustreret, men Beckmann henviser ofte til Diderot. I Encyclopædien findes kobberstik (1762-77), der viser det hele.26 »En stående (dvs. lodret) akse i den nederste etage omdrives af heste. Dens horisontale kamhjul (hovedhjul eller overgangshjul) griber ind i (to) drev (små stærke hjul), hvoraf ethvert ved sin aksel sætter to stålakser (valser) i bevægelse i den øverste etage eller i stræksalen, og disse valsers afstand kan ved nøgle (skruenøgle) efter fornødenhed forandres. Imellem disse trækkes stængerne (dvs. møntmetallet i den form, det leveres fra støberiet) igennem en for dem påskruet gennemgang, så ofte, som det behøves, efter de af og til er udglødede i en ovn« (fig. 7). Det forstås, at man må have et solidt, toetages hus med heste­ gang forneden og stræksal foroven. I salen findes valserne, men der må også være en glødeovn, såmetalstængerne kan gøres glødende for at kunne tromles flade af valserne. I første omgang må åbnin­ gen mellem valserne være næsten lige så stor som den glødende stang er tyk, derefter mindskes afstanden mellem valserne, og efterhånden kommer man ned på en afstand mellem valserne sva­ rende til den tykkelse, pladen - og senere mønterne - skal have. Medens glødeovnen må stå oppe på stræksalen tæt ved valserne, kan smelteovnen i »støberiet«, hvor »stængerne« fremstilles,

48