HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

gård og ejendom liggendes udi Borgergade med hosliggende møl­ lehus og 8 dertil hørende våninger, de 7 udi en rad og den 8 'de tvers overfor ligesom haven og en øde plads tvers over på gaden belig­ gende«.32 Ejendommen overtages af Møntmester Sesemann. Derefter føl­ ger de to mestre Wineke, far og søn, og der er møntmølle på stedet til virksomheden lukkes 1749, og en ny åbnes bag Charlottenborg. Møntens indretning I trekvart århundrede var Biilches gård hjemstedet for den betyde­ ligste mønt i det dansk-norske monarki. Der blev solgt grunde, og der blev tilkøbt grunde. Der blev bygget nye huse, små og store, bl.a. den vældige »møntmestergård«, som agtes genrejst af Den Gamle By i Århus.33 Men mellem denne fornemme gård og Hel- singørsgade lå Biilches gamle gård - med mønten indtil 1749 - og spørgsmålet bliver så, hvordan den bygningsmæssigt var indret­ tet. Mønten har ligget der i en tid, hvor den tekniske udvikling vel ikke forløb så hurtigt som nu, men noget nyt skete der dog, og man kan dårligt forestille sig, at der ikke skulle være gennemført for­ skellige forandringer i den tid, den lange række af mere eller mindre heldige møntmestre virkede på stedet. Vil man derfor spørge, hvordan mønten var indrettet, kan man nok støtte sig til den ovenfor nævnte plan fra 1755 og til de beskrivelser, der forelig­ ger fra 1753, få år efter nedlæggelsen, men da der ikke findes ældre, udførlige beskrivelser, må man gå varsomt frem (fig. 4). At Biilches gamle hovedbygning med dens indretning i 1753 no­ gensinde helt skulle have været inddraget til møntfremstilling forekommer lidet sandsynligt, og selve møllehuset angives ud­ trykkeligt at være »hosliggende«. Blandt de andre, ældre bygnin­ ger er der to, som påkalder sig særlig interesse. Den ene er hjørnehuset, som blev forlænget i 1750'erne, men som kendes fra 1755-opmålingen.34 Den beskrives 1753 som et to ­ etages hus elleve fag langt, opført af egebindingsværk (fig. 4,A). Men »på hjørnet er tvende grundmurede fag med en stående gavl imod Helsingørsgaden«. Underetagen er opdelt i to rum . I det ene er et gevelt (hvælv). Den øvre etage er også todelt, og her findes »en grundmuret smelteovn med behørig skorsten«. Opgangen fra g å r­ den er under en teglhængt svale.

50