HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

Det hus, der blev købt 1718, ejedes dengang af en enke, Inger salig Ibsens. Hun havde henvendt sig til magistraten den 27. marts 1714 med en klage over Winekes mor, som sad inde med mønten: »Jeg, en fattig enke, nødes ydmygeligs at tilkendegive, at jeg af min nabos rende beplages med vand i min kælder forårsagen af, at den ej bliver renholden«. Kunne magistraten hjælpe hende? To tømrermestre får til opgave at se på forholdene. Der var ikke vand i kælderen, så enken overdrev nok, men kælderen »findes meget dybt i jorden, og et vindue »sidder så dybt«, at vandet nok løber ind fra gården«, osv. Så kom de to ind til naboen »og beså hendes jordrende, som går igennem forstuen og ligger op til Inger si. Ibsens væg og kælder. Da befandtes den hel tæt og ren, og står en dobbelt muret grund mel­ lem begge husene, så man ikke skulle tænke, at der kunne trække noget vand igennem«. De foreslår dog renden sikret med en ny kant for alle tilfældes skyld.45 Når vi ved, at der på Biilches tid var 6 våninger, medens Krüger efterlod sig syv »på en rad«, kunne man tro, det var den ekstra våning, der er tale om, og som Krüger i så fald havde bygget. Men så enkelt er det heller ikke. Dr. Bülche, som aldrig kom i besiddelse af de tre kongelige boder (fig. 6,D), må - ud over de tre nærmest kongens - have haft yder­ ligere tre våninger på sin ejendom i 1661. Det vil sige de to foran stalden og den, der 1714 generede enken med indtrængende vand. Den sidste kan Krüger straks ved ejendommens overtagelse have indrettet som sin »lille mønt«, drevet af en beskeden vand­ mølle, måske anbragt i en udvidelse. Da han senere har fået de tre kongelige boder, ville han, ud over dette »hosliggende møllehus«, være i besiddelse af 7 våninger, hvis der i dobbelthuset foran stalden kun var indrettet en enkelt bolig, sådan som det var tilfældet, da det blev frasolgt af efterfølgeren, møntmester Sesemann 1681. Huset, man således hypotetisk kan forestille sig udstyret med en ekstraordinær vandrende, kan siden være afløst af en vandmølle et andet sted, og så samler interessen sig unægtelig om det ovenfor nævnte bindingsværkshus med svale. »Våningen«, som måske en overgang var »mønt«, kan være ned­ revet eller indgået i det byggeri, den yngre Wineke stod for, men

54