HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

uigenkaldelige afsked med vandmøller. Samme år blev der gravet »en rende langs ad Adelgade og Borgergade på de borgeres bekost­ ning, hvis fortov denne berørte«. Der forlyder intet om rendens hele forløb, men skulle Krüger bruge sit privilegium til at bygge vandmølle, måtte det blive i Ny-København, og fik mønten i Ny- København virkelig en vandmølle, er man kommet uden om de problemer, der opstod, da kongen i 1690 forbød hestemøller - af skatteopkrævningsmæssige grunde - og gav konsumtionsdirek­ tøren eneret på i 16 år at drive 6 hestemøller, som han opførte, hvor Set. Annæ Plads nu findes.60 Alle andre hestemøller skulle nedrives bortset fra kongens egen i bryghuset og tre andre, som skulle »stå under konsumptions­ direktørens lås« og kun måtte bruges i nødsfald. Mønten nævnes ikke. Krüger havde imidlertid ret til at bruge vandmølle, men ikke pligt. Han har frit kunnet bygge en hestemølle 1668, men efter det, der ovenfor er anført, kunne man ikke have nogen hestemølle mellem 1690 og 1 706 .1Ny-København har man dog kunnet bruge vandmølle til 1706, hvis der var vand nok.61 I nødsfald har møntmesteren kunnet bruge en hestegang til at drive møllen, og denne løsning er i alle fald efter 1718 blevet den endelige. Men vi har ingen efterretninger om noget skift fra vand­ hjul til hestegang, og ingen oplysninger om møntmesterens ret til brug af vandkraft efter Krügers tid. I skødet af 1. december 1690 ser vi, at ejendommen 1. december 1690 har fået en vandledning med »fersk pompevand og 2nd Poster«. Hvad møntmester Krüger foretog sig med den store ejendom, der strakte sig over den nuværende gadelinie, fortaber sig indtil videre i det dunkle. Mønter fik han fremstillet, men den skånske krig 1675 -79 gjorde det vanskeligt at skaffe byggematerialer. Med sik­ kerhed kan vi sige, han som ejer af Bülches gamle hovedbygning (B på fig. 4) er mesteren for den indretning af det »hosliggende mølle­ hus«, som straks gennemførtes, og at han før sin død havde skaffet sig »fabrikslokaler« til afvikling af en betydelig produktion .' Krügers efterfølger som ejer og møntmester, Gregor Sesemann, overtager 1682 »alt, hvis som til møntvæsenet tilhører«, og fort­ sætter muligvis blot virksomheden i de eksisterende bygninger. Der forlyder intet om forandringer i så henseende, men han løste

64