HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg sat sig spor, og hvad kongen siden bevilgede af havre, hø og halm til to heste »for arbejdet at bestride med en drivemølle«, kan op­ lyses.64 Til belysning af det ældste Ny-Københavns historie, hvor vandkraft blev erstattet af hestekraft, vil en sådan arkæologisk undersøgelse måske bringe nyt. ATdet vil ske i skyggen af el- og varmeværket giver undersøgelsen historisk perspektiv.

Fig. 15. Paryk -ottesk illin g fra 170 0 m ed Frederik 4 .s p o rtræ t slået a f m øn tm ester C h ristian W ineke. Den Kgl. M øn t- og M edaillesam ling, N ation alm u seet.

Mønten i sommeren 1700 Kan man ikke i dag helt bestemt sige, hvordan bindingsværks­ husene på den spidse hjørnegrund dannede rammerne for møn­ tens virke i den første tid, er det dog muligt at få et godt billede af arbejdsgangen i den ældre Christian Winekes sidste år. I juni 1700 blev man urolig i Rentekammeret. Wineke havde modtaget en stor portion gode, store sølvmønter, som skulle be­ nyttes til fremstilling af nogle små med kongens portræt. Mønt­ mesteren skulle hver dag levere »1000 rigsdaler udi 8-skillings- stykker«. Men de kom ikke! Var det, fordi han havde noget andet for? Dyr­ kede han private kunder i stedet for at sætte alt ind på opfyldelsen af den kontrakt, han havde indgået med Rentekammeret på kon­ gens vegne? Den 27. juni besluttedes det at kontrollere på stedet, hvad der foregik, og fra den 28. juli mødte en kontrollant frem med ordre om dag for dag at føre protokol over alt, hvad der skete på mønten. Protokollen findes endnu og fortæller, hvad der modtages af sølv fra staten (Zahlkammeret), hvad der smeltes og støbes, og hvad der videre sker med sølvet. Det blev »trukket« (valset), giødet, skåret (stanset), kogt (overfladebehandlet) og »myntet« (præget). Og så

66