HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

rømmet og benyttet« nævnes 1655. Han kaldtes til København og fik 1662 bestalling som kgl. kunstdrejer. Rosenborgs berømte Salvings-Tronstol af narhvalstand skyldes ham .74 Han arbejdede også i elfenben og agat. Arbejdet med at skære, dreje og polere de materialer, han benyttede, har kunnet lettes ved hjælp af en vand­ mølle, og en sådan vil man gerne se for sig - på linie med en, bygget af Kriiger.75 I Frederik den Tredies nye store biblioteksbygning medvirkede Grodtschilling med indretning af kunstkammeret, som han efter Karel van Manders død 1670 fik tilsyn med. Han overlevede nabo­ en Kriiger og døde selv 1690, omtrent samtidig med møntmester Sesemann. Sønnen Bendix Grodtschilling (II) blev uddannet som maler og malerikonservator. Han overtog faderens stilling som kunstkam- merforvalter og blev boende i Helsingørsgadegården, men havde næppe nogen mølle. Drejer var han ikke. Med den nye ejer af møn­ ten, Christian Wineke d.æ. havde Bendix Grodtschilling II næppe fælles interesser, hvad vandløb og møllerender angik, men på et andet område kunne de to »kunsterfarne herrer« få noget at tale om: Mønter.76 Da kunstkammerets pragtpublikation MuseumRegiumvar skre­ vet af Jacobæus og blev tryk t 1690 -1696 , tegnede Bendix Grodt­ schilling forlæggene til alle værkets friser, vignetter og tavler. Han er således mester for de 17 store tavler (XVIII-XXXV), der viste dan­ ske mønter og medaljer fra Christian den Andens tid til 1690'erne, herunder flere, der var præget for Christian den Femte hos Wineke i Helsingørsgade.77 Kunstkammeret er vist af eftertiden bedst kendt som et raritets­ kabinet med en blanding af gode ting kuriositeter og ragelse i én stor forvirring. Men møntsamlingen i Museum regium var så gedigen og så relativt velordnet, at den med sin høje standard var en egentlig museumsafdeling i dette ords nutidige betydning. Til­ med den ældste, som har fungeret helt til vor tid. De to »kunsterfarne mænd« kom på den måde til at yde deres bidrag til, at landets berømmelse spredtes ud over Europa. Bogen var med kejserligt privilegium - dateret Wien 13. maj 1695 - sikret uhindret adgang til det tysk-romerske rige. Wineke levede til 11. december 1700, og Grodtschilling til 1707.

70