HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

Fig. 17. M ønter fra 1691 slået for C h ristian 5. a f C h ristian W ineke. Stik tegn et af Bendix G rodtschilling i M useum R egium , 1696. R ådhusbiblioteket.

da mønten lukkes 1749 for at blive flyttet til Charlottenborg. Et og andet får vi dog at vide om det gamle anlæg, før det helt forsvinder. Oplysningerne skyldes først og fremmest møntinspektøren P.N. van Hauen. Han havde i 1730 fundet bygningerne gode nok, men indset, at det var en dårlig forretning, at have penge stående i noget, der ofte lå stille. En ordning blev også truffet, så møntmeste­ ren fra 1. januar 1739 årligt fik 1000 rdl. »for ham og fire folk samt huset at holde«.80 Ti år senere går van Hauen aktivt ind for oprettelsen af en kon­ gelig mønt med Winekes maskiner. P.N. van Hauen Da Peter Nicolai van Hauen blev møntinspektør i Gliickstad, skri­ ves navnet i den kgl. resolution af 3. december 1714 »Haven«,81 og det var et navn, han kunne bære med stolthed. Han var født 1689 som søn af »den for kyndighed i Bygningskunsten bekendte Lam­ bert van Hauen, kgl. General-bygmester«, som der står på mønt­ mesterens gravplade. Den fortræffelige bygmester er unægtelig bedre kendt som Lambert van Haven end som v. Hauen, hvad han for øvrigt selv skrev sig.82 Peter Nicolai havde fået en alsidig uddannelse og følte sig åben­ bart også kompetent til at afgøre byggesager på egen hånd - til irri­ tation for hofbygmester Nicolai Eigtved. Det må dog nok siges, at van Hauens forslag af 24. januar 1749 til indretning af en ny mønt i staldbygningen bag Charlottenborg, vidner om et sikkert hånde­ lag, hvad rumindretning angår, og at det i hvert tilfælde ikke skyl­ des en dilettant (fig. 8).83 Der er al mulig grund til at tro, forslaget er korrekt tegnet, og at de maskiner, der ses - og som for en dels vedkommende skulle overføres fra den gamle mønt - kan give os

72