HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Harald Langberg

byggeri, overtog de tre »gårde«, som Zuber kendte fra arbejdet med møntmaskinernes flytning.97 Zuber fortsatte byggearbejdet og tredelte nu for alvor ejendom­ men. Just Fabritius overtog den del, der lå nærmest hans store »møntmestergård«, og som bl.a. omfattede den gamle beboelses­ bygning med gyldenlædertapeter osv., men som strømpevæveren havde ændret. Den spidse hjørnegrund, hvor det gamle bindingsværkshus stod med grundmuret ende ud mod hjørnet i syd, blev overtaget af strømpefabrikant J.A. Picardi (Picardi jun.), formentlig en slægt­ ning af Hans Michel Piekhardt. Der var nu indrettet værelser i det gamle hus, og ud til Borgergade opført en tilbygning i to etager på fire dobbelte fag (nr. 194 på fig. 3). Det hele er nøje beskrevet i en taxationsforretning fra 1756. Selv beholdt Zuber den tredie gård med det store brede ottefags- hus, hvor hestemøllen havde kørt (D på fig. 3 og 4). Også dette hus var der arbejdet på, så vurderingsmændene kunne få oplyst, at det nu var »i complet stand med italiensk trappe« og noble interiører. »Facaden er ziret med engelske karme, vinduer og dito glas«, står der videre. Tidligere var der formentlig kun små blyindfattede ruder ind til rum med bjælkeloft.98 Skønt de værelser, der »til mønten har været brugte« nu var grundigt forandrede, stod husene der dog endnu, da Gedde udfør­ te sit matrikelkort og gik videre med udarbejdelsen af den store »elevation«, hvor alle Københavns huse ud til gaderne er gengivet. I beskedent format har vi ad den vej fået et billede af de gamle mønthuse. På hjørnet af Helsingørsgaden står det gamle smalle hus med den grundmurede tilbygning i syd og strømpefabrikan­ tens høje nybygning til den anden side. Det gamle hus kan oprin­ delig have haft en lille vandmølle og været mønt for sluttelig af fungere som møntmesterens smeltehus. Bag det rejser den større bygning sig, som - i alle fald efter 1718 - var den egentlige mønt­ mølle med hestegang. Ved de hede ovne i disse huse er møntmetallet sat til smeltning og påfølgende støbning i sandkister, for - under valsningen - at blive giødet, medens egetræet i møllehjulene knagede under arbej­ det med valserne. Her har en »Durchschnitter« hugget de små plader ud, som spindelpresserne dunkede stempler i, så det blev

76