HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Træk af enevældens teaterliv før 1748 Belyst ved eksempler fra bydelen Ny København A fMartin Dyrbye Indledning Den nordlige del af hovedstaden benævntes siden 1649 Ny Køben­ havn og omfattede den del af kvarteret nord for Gothersgade til Kastellet, som kendes under navnet Sankt Annæ kvartér. Barok­ kens stilidealer fra tiden før 1749 ses endnu i området, selvom navnlig bydelen Frederiksstaden, grundlagt af Frederik den 5. i 1749, i dag domineres af de karakteristiske rokokopalæer.1 Den enevældige kongemagt fik ikke kun politisk og økonomisk indfly­ delse på borgernes dagligdag, men udstrakte også sine beføjelser til at omfatte kulturlivet og fik stor betydning for udviklingen af teaterlivet i Danmark. I dag ville man tale om »aktiv kulturpoli­ tik«, når staten øver indflydelse på f.eks. teatrenes virke, men set i et længere perspektiv, vil det kunne påvises, at enevælden under­ støttede og fremmede kulturlivet som et slags »mæcenat«. Ene­ vældens forbillede var Ludvig den 14.s Frankrig, hvor den franske enevældes kulturpolitik øvede indflydelse på europæiske fyrster og konger, som egentligt forbillede for de enkelte nationer. Det var således ikke tilfældigt, at såvel Frederik den 3., vor første enevoldsmonark, og efterfølgeren Christian den 5. indkaldte fran­ ske hoftrupper til Danmark. Disse spillede hovedsageligt ved hof­ fet på bl.a. Københavns Slot. Tillige var det ikke uden betydning, at Frederik den 3.s hustru, Sophie Amalie var en ynder af den fran­ ske mode, havde franske kammerjomfruer, en fransk hofpræst, og desuden selv dyrkede skuespil og hofballet, dels ved at lade stykker opføre, dels ved selv at optræde.2 I det følgende skildres teaterlivet i bydelen Ny København i ene­ vældens første årtier og frem til etableringen af Komediehuset på Kongens Nytorv (i dag Det kongelige Teater) i 1748.3 Teatret i Sophie Amalienborg Slot På det lille lystslot Sophie Amalienborg, bygget til Dronning

82