HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Martin Dyrbye tiet var forsynet med en overbygning med kuppel og krone. På hovedbygningens sider lå lange, lave bygninger, og disse havde hver en høj pavillon. Foran slottet stod flere rækker lindetræer. Omkring lystslottet kunne bl.a. ses abrikostræer og mandelbuske. Hertil kom grotter og vandkunster foruden en pomeranshave, som prydede anlægget. Hovedbygningen og dens forplads adskil­ tes fra den øvrige have ved en kanal ligeledes med en balustrade på den indvendige side. Midt på denne var en stor smedejernsport med navnetræk og krone i forgyldning omgivet af to piller udsmykkede med festons og blomsterkrukker. Mod Sankt Annæ Plads (nordsiden) lå en række småhuse. Disse tjente som opholds­ sted for livgarden. I udkanten af slottets område var der 19 egepæle med lanterner. Efter Frederik den 3.s død i 1670 kom lystslottet til at tjene som fast bolig for enkedronningen Sophie Amalie. I hendes nye resi­ dens indrettedes en kirke, indviet den 13. marts 1673, og til præ­ sten en bolig i pomeranshuset. Indvendigt fandtes en broderet, op­ farende stol, »ascenseur«, der gik op gennem hele huset til tagets kuppel. I en sal mod haven lå et mindre teater, »Comodiesalen«, med et stillads for musikerne omgivet af bl.a. gardiner og grønt klæde. Bag teatret fandtes påklædningsrum, garderobe m .v.5 Her optrådte de franske »Acteurer« for kongehuset og kredsen om­ kring hoffet. De var blevet kaldt til Danmark i 1681, da Christian den 5. lod sin minister i Paris, Meiercrone, hente dem op til Dan­ mark. Truppen bestod af fem skuespilliere, der fra 1684 aflønnedes med 2 .000 rdl. om året. 1 1685 fik de tillige anvist en bolig til leje i skræddernes hus i Brolæggerstræde. Til hoffet var desuden knyttet Det kongelige Kapel, hvis mu­ sikere blev ledet af franskmanden Gaspard Besson fra Marseille. I 1683 talte kapellet otte »violongs«, efter at Besson på kongens for­ anledning havde skaffet flere musikere fra Frankrig. Deres afløn­ ning var 2.136 rdl. om året. Endvidere var tilknyttet fire hofmu­ sikanter, deriblandt den berømte, senere kapelmusicus og hof­ komponist, Poul Christian Schindler. Senere, i 1686, suppleredes kapellet med to franske operasangere. Også balletten nød konge­ husets og hoffets gunst. Balletten blev ledet af Frederik Pilloy, hvis fader, solodanseren Daniel Pilloy, allerede under Frederik den 3. havde virket ved hoffet indtil sin død i 1673 og tillige som byens

84